Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
____________ ________________ ___________ 254 ..... __________________ ________________ __________________ Grundtræk af elementær Landmaaling. Punkter, hvis Forbindelseslinier danne Grænsen for vedkommende Stykke eller dets enkelte Dele, for Veje, Vandhuller, Bygninger og lignende, og den letteste og almindeligste Metode er da at bestemme disse Punkters Be- liggenhed i Forhold til en enkelt ret Linie eller et System af rette Linier, hvis Længder man maaler, og som ere saaledes sorbUndne med hverandre, at dette Liniesystem kan tegnes paa et Stk. Papir, paa hvilket man derefter tegner de enkelte Punkter i rigtig Beliggenhed i Forhold til Linierne og altsaa tillige i rigtig Beliggenhed indbyrdes. For at Udfore en Opmaaling bruger man Landmaalingsstokke, en Kæde eller et Staalbaand, en Korstavle eller et Vinkelspejl samt et Maalebaand. Linieudstikning kan for korte Afstande ste ved at udspænde en Snor i Liniens Retning, men ved længere Linier maa man bruge Stokke. De sæd- vanlig benyttede Landmaalingsstokke*) ere runde, 1—Tomme (3—4cm) ttyffe, 3 3 y2 Alen (c. 2m) lange, malede i Bælter afvekslende hvide og røbe eller hvide og sorte, og forneden forsynede med en spids Jærndupsto. De maa være forarbejdede af tørt Træ for ikke at krummes. Naar 2 saa- danne Stokke ere stillede lodret i Jorden i nogen Afstand fra hinanden, er Liniens Retning dermed bestemt. Skal den forlænges, gaar man et Stykke sienl i Liniens Retning, 100 Alen eller mere, og anbringer der en tredje Stok, idet man sorger for, at denne kommer i Linie med de 2 fsrste Stokke, og at den kommer til at staa lodret. Derpaa anbringes paa samme Maade den fjerde Stok og saa fremdeles, indtil man naar til Enden af Linien. Skal Linien, som det meget ofte er Tilfældet, gaa gennem 2 bestemte Punkter paa Marken, stiller man forst en Stok lodret i hvert af disse (A og B). Kan man se fra den ene Ende af o__________________________o_______o Linien til den anden, stiller man sig A- C. b nogle Skridt bag ved Stokken A, Fig. i. sender en Medhjælper med en Stok til Pllnktet C (c. 100 Alen fra B) og vinker derpaa ved Tegn med Haanden denne Stok til den ene eller anden Side, indtil den staar nøjagtigt i Linien A—B. Det samme gentages med en Stok c. 100 Alen nærmere ved A og saa fremdeles, indtil hele Linien er udstukken. Har man ingen Medhjælper, kan man hjælpe sig paa den Maade, at man fsrst stiller en o.______<3 _ Stok i C bag ved A og nøjagtigt c A. b. i Linien og derpaa forlænger Linien Fig. 2. C—A ved at sætte Stokke i den, ind- til man naar til B. _____________ *) Landmaalingsstokke faas hos Instrumentmagere eller hvs Marstrands Fabrikker for c. 2 Kr. pr. Stk. ......