Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
____________ ________________ ___________
254
.....
__________________
________________
__________________
Grundtræk af elementær Landmaaling.
Punkter, hvis Forbindelseslinier danne Grænsen for vedkommende Stykke
eller dets enkelte Dele, for Veje, Vandhuller, Bygninger og lignende, og
den letteste og almindeligste Metode er da at bestemme disse Punkters Be-
liggenhed i Forhold til en enkelt ret Linie eller et System af rette Linier,
hvis Længder man maaler, og som ere saaledes sorbUndne med hverandre,
at dette Liniesystem kan tegnes paa et Stk. Papir, paa hvilket man derefter
tegner de enkelte Punkter i rigtig Beliggenhed i Forhold til Linierne og
altsaa tillige i rigtig Beliggenhed indbyrdes. For at Udfore en Opmaaling
bruger man Landmaalingsstokke, en Kæde eller et Staalbaand, en Korstavle
eller et Vinkelspejl samt et Maalebaand.
Linieudstikning kan for korte Afstande ste ved at udspænde en Snor i
Liniens Retning, men ved længere Linier maa man bruge Stokke. De sæd-
vanlig benyttede Landmaalingsstokke*) ere runde, 1—Tomme (3—4cm)
ttyffe, 3 3 y2 Alen (c. 2m) lange, malede i Bælter afvekslende hvide og
røbe eller hvide og sorte, og forneden forsynede med en spids Jærndupsto.
De maa være forarbejdede af tørt Træ for ikke at krummes. Naar 2 saa-
danne Stokke ere stillede lodret i Jorden i nogen Afstand fra hinanden, er
Liniens Retning dermed bestemt. Skal den forlænges, gaar man et Stykke
sienl i Liniens Retning, 100 Alen eller mere, og anbringer der en tredje
Stok, idet man sorger for, at denne kommer i Linie med de 2 fsrste Stokke,
og at den kommer til at staa lodret. Derpaa anbringes paa samme Maade
den fjerde Stok og saa fremdeles, indtil man naar til Enden af Linien.
Skal Linien, som det meget ofte er Tilfældet, gaa gennem 2 bestemte Punkter
paa Marken, stiller man forst en Stok lodret i hvert af disse (A og B).
Kan man se fra den ene Ende af
o__________________________o_______o Linien til den anden, stiller man sig
A- C. b nogle Skridt bag ved Stokken A,
Fig. i. sender en Medhjælper med en Stok
til Pllnktet C (c. 100 Alen fra B)
og vinker derpaa ved Tegn med Haanden denne Stok til den ene eller
anden Side, indtil den staar nøjagtigt i Linien A—B. Det samme gentages
med en Stok c. 100 Alen nærmere ved A og saa fremdeles, indtil hele
Linien er udstukken. Har man ingen Medhjælper, kan man hjælpe sig paa
den Maade, at man fsrst stiller en
o.______<3 _ Stok i C bag ved A og nøjagtigt
c A. b. i Linien og derpaa forlænger Linien
Fig. 2. C—A ved at sætte Stokke i den, ind-
til man naar til B.
_____________
*) Landmaalingsstokke faas hos Instrumentmagere eller hvs Marstrands Fabrikker for
c. 2 Kr. pr. Stk.
......