Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Opmaaling. 259 til beit ene Side, drejer derpaa Spejlet om og soger Fodpunktet med Aabningen vendt til den anden Side, og faar man da forskellige Fodpunkter, er Spejlet ikke i Orden. Det rigtige Fodpunkt ligger midt imellem de fundne, man stiller sig i dette og ved Hjælp af de dertil anbragte Skruer gor man Vinkelen mellem de 2 Spejle ftørre eller mindre, til inan faar samme Fodpunkt ved at tienbe Spejlet tilhojre vg tilvenstre. Længderne af de lodrette Afstande fra Maalelinien kan man maale med Kæden, men bruger hellere dertil et Maalebaand for ikke at behove at tage Kæden bort fra Linien. Maalebaandet er et Lærredsbaand, 25 Alen langt og inddelt i Alen og Tommer; for at gore det stærkt er det gennemtrukket med Messingtraad og ferniseret; det kan rulles op i et fladt Læderfoderal*). Dersom man paa Grand af mellemliggende Hindringer ikke kan maale Perpendiknlceren til et Punkt som f. Eks. a i Figur 7, hvor der ligger en Bygning imellem, kan man bestemme dette Punkts Beliggenhed ved at maale dets Afstand fra 2 Punkter i Hovedlinien. Opmaaling af ftorre Jordstykker. Har det Terrain, som stal maales, en ftorre Udstrækning, kan Opmaalingen ikke knyttes til en enkelt Linie, men man maa da benytte et mer eller mindre sammensat System af Maale- linier. Liniesystemets Form, Antallet af Maalelinier, som skal benyttes, saa- vel som de enkelte Liniers Beliggenhed i Terrainet maa naturligvis rette sig efter Formen og Beskaffenheden af Terrainet, som skal maales, men man maa i alle Tilfælde sorge for, at de Linier, til hvilke Detailmaalingen skal knyttes, staa saaledes i Forbindelse med hinanden, at Liniesystemet for sig kan konstrueres, at Linierne altsaa danne Trekanter, og endelig, at man maaler Prsvelinier, det vil sige Linier, som gennemskære Trekantsystemet, og som ere valgte saaledes, at en Fejl, der muligvis kan være begaaet ved Maalingen af en af Trekantsiderne, vil vise sig derved, at Længden af Prsvelinien ikke passer, naar dm tegnes ind paa Kortet. Et Eksempel paa en saadan stsrre Maaling vil ses af Fig 10. Terrainet har her en nogenlnnde firkantet Form. Man kan da vælge en Hovedlinie, der gaar paa straa gennem Terrainet, og man bygger paa denne Linie en Trekant til hver Side, saaledes at disse Trekantsider ligge nogenlunde nær ved Idergrcenserne. Naar man nu maaler Længderne af Linierne 1, 2, 3, 5 og 6, kan denne Figur let konstrueres paa Papiret, og ved Maalingen af Linierne kan man tillige bestemme Beliggenheden af en stor Del Punkter. For at bestemme Beliggenheden af de Punkter, som man ikke kan faa fra disse 5 Hovedlinier, og tillige som en Prove paa Maalingens Rigtighed maales tillige Linierne 4, 7 og 8, samt enkelte andre smaa Hjælpelinier. *) Et saadant Maalebaand kan kobes hos Isenkræmmere og Instrumentmagere for 4 å 7 Kr. 18*