Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Nivellering. Stat. Nr. Punkt Nr. Aflæsn. Tommer Sigtel. Hojde Kote Afstand fra Nr. 1- Alen 1 63.4 263. r 200 0 I. 2 81, 231.7 100 3 43., 220.3 200 4 53.2 (- 31.5) 2 KL 248 4 21-7 231.g II. 5 23.z 208.4 300 6 11.7 (+19,) 220.2 400 6 BO.., 251-, Naar man har beregnet Koterne til alle Liniens Punkter, er det let at konstruere et Længdesnit (Profil) af Linien. Man tegner forst paa Papiret en ret Linie, der svarer til Grundplanen, afsætter langs denne Afstandene mellem Punkterne, saaledes som disse ere maalte i Linien, oprejser i hvert Punkt en lodret Linie og afsætter paa denne Punktets Kote. De saaledes fundne Punkter forbindes med rette Linier, og man har da Profilet færdigt. Da Hsjdeforstellighederne her i Landet paa korte Afstande i Regelen ere temmelig smaa, plejer man gerne ved Tegning af den Slags Længdesnit at afsætte Hsjderne i et ftørre Maalestoksforhold end Længderne, f. Eks. 10 Gange saa stort. Naar Profilet er færdigt, kan man deri indtegne t. Eks. Bunden af en Groft, som stal graves langs Linien med et bestemt Fald, og beregne, hvilken Dybde denne Grsft faar under Overfladen ved hvert af de nivellerede Punkter; man kan da, naar Gravningen udfores, maale fra Pælene, om den rigtige Dybde er naaet. Nivellering af en Flade. Er det ikke Hojdeforholdene for en enkelt Linie, men derimod for en hel Mark, man onfler at kende, saa nivellerer man, paa samme Maade som ved Linienivellement, Punkter, der ere fordelte over den hele Flade, idet man fra hver Opstilling af Instrumentet tager Af- læsning til saa mange Punkter, som Forholdene tillade, og bruger et hvilket som helst af disse som Overgangspnnkt fra en Opstilling af Instrumentet til en anden. Opskrivningen og Koteberegningen sker ganske som ved Linie- nivellement. Da det letter Jndmaalingen af Punkterne paa Kortet, samler man dem helst i rette Linier, idet man udstikker parallelle Linier i Marken og da i Regelen vælger samme Afstand mellem disse som mellem Punkterne i Linierne, f. Eks. 50 Alen.