Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Nivellering.
Stat. Nr. Punkt Nr. Aflæsn. Tommer Sigtel. Hojde Kote Afstand fra Nr. 1- Alen
1 63.4 263. r 200 0
I. 2 81, 231.7 100
3 43., 220.3 200
4 53.2 (- 31.5) 2 KL 248
4 21-7 231.g
II. 5 23.z 208.4 300
6 11.7 (+19,) 220.2 400
6 BO.., 251-,
Naar man har beregnet Koterne til alle Liniens Punkter, er det let at
konstruere et Længdesnit (Profil) af Linien. Man tegner forst paa Papiret
en ret Linie, der svarer til Grundplanen, afsætter langs denne Afstandene
mellem Punkterne, saaledes som disse ere maalte i Linien, oprejser i hvert
Punkt en lodret Linie og afsætter paa denne Punktets Kote. De saaledes
fundne Punkter forbindes med rette Linier, og man har da Profilet færdigt.
Da Hsjdeforstellighederne her i Landet paa korte Afstande i Regelen ere
temmelig smaa, plejer man gerne ved Tegning af den Slags Længdesnit at
afsætte Hsjderne i et ftørre Maalestoksforhold end Længderne, f. Eks. 10
Gange saa stort.
Naar Profilet er færdigt, kan man deri indtegne t. Eks. Bunden af en Groft,
som stal graves langs Linien med et bestemt Fald, og beregne, hvilken Dybde
denne Grsft faar under Overfladen ved hvert af de nivellerede Punkter;
man kan da, naar Gravningen udfores, maale fra Pælene, om den rigtige
Dybde er naaet.
Nivellering af en Flade. Er det ikke Hojdeforholdene for en enkelt
Linie, men derimod for en hel Mark, man onfler at kende, saa nivellerer
man, paa samme Maade som ved Linienivellement, Punkter, der ere fordelte
over den hele Flade, idet man fra hver Opstilling af Instrumentet tager Af-
læsning til saa mange Punkter, som Forholdene tillade, og bruger et hvilket
som helst af disse som Overgangspnnkt fra en Opstilling af Instrumentet til
en anden. Opskrivningen og Koteberegningen sker ganske som ved Linie-
nivellement. Da det letter Jndmaalingen af Punkterne paa Kortet, samler
man dem helst i rette Linier, idet man udstikker parallelle Linier i Marken
og da i Regelen vælger samme Afstand mellem disse som mellem Punkterne
i Linierne, f. Eks. 50 Alen.