Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
278
Almindeligt Jordarbejde.
Iordlnrrkers Slrtllittg og Synkning. De fleste Jordarter indtage et
ftørre Rumfang, efter at de ere løfte, end i deres natilrlige Aflejring; en
Del af denne Forogelse i Rilmfang er kun en midlertidig, idet den forsvin-
der ved Jordværkernes Sætning, medens en anden Del er blivende. Man
regner
for Sand en total Udvidelse af 10 å 20% og en blivende af 1 å 2%
„ Ler „ „ „ „ 20 å 3O°/o „ „ „ „ 2 ä 6%
Den Bund, paa hvilken en Dæmning anbringes, sammentrykkes ved
Vægten af Dæmningen, saaledes at denne synker. Paa Mose og blode
Fig. 31.
Enge kan Synkningen blive meget betydelig.
Paa fast Jord kan man ved Beregningen af
Jordmassen til en Dæmning gaa Ud fra, at Synk-
ningen og den blivende Forogelse af Jordmas-
sens Rnmfang ophæve hinanden, saa at der
medgaar 1 Kubikfavn af den uloste Jord til
1 Kubikfavn Dæmning. Men da Sætningen
tager Tid, stllndom flere Aar, maa man ved
Opforelsen give Dæmninger et ftørre eller
mindre Tillæg til Hsjden, alt efter Fyldens Be-
skaffenhed og Maaden, paa hvilken den an-
bringes i Dæmningen (fe nedenfor). I Almindelighed er Tillæget 5 ä 10 %
af den sammensunkne Dæmnings Hojde.
C. Udforelsm af Jordarbejdet.
Afslktning. Inden Arbejdet paabegyndes, afsættes Grænserne for de
Arealer, i hvilke der skal foretages Afgravning eller Paafyldning.
Ved Jordvcerker, som Grofter, Kanaler, Veje, Diger o. l., har man,
som ovenfor omtalt, i Almindelighed ved Projekteringen afpælet en Midt-
linie; parallelt med denne afsættes nu Kanterne af Grsfte- eller Kanalbmiden,
af Vejbanen eller Dcemningskronen. Ud for hver Stationspæl afsættes der-
næst Skraaningernes Skæring med Jordoverfladen. Er denne uden Side-
hældning, ere disse Skæringers Afstand fra Midtlinien bestemte ved de givne
Planumsbredder, Udgravningsdybder eller Opfyldningshojder og Skraanings-
anlæg, som f. Eks. ved Grsfteprofilet Fig. 23.
Er Jordoverfladen hældende, kender man ikke Skæringspunkternes Hojde
over eller Dybde under Plarmm, og disse Punkter kunne derfor ikke afsættes
umiddelbart, men maa bestemmes ved Forsog. Man vælger efter Sksn et
Punkt m (Fig. 32) paa Jordoverfladen, bestemmer ved Nivellement eller
ved Vatring dets Hojde over Stationspcelen. Betingelsen for, at Pnnktet
m falder paa Skraaningen, er den, at dets Afstand fra Midtlinien er