Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
278 Almindeligt Jordarbejde. Iordlnrrkers Slrtllittg og Synkning. De fleste Jordarter indtage et ftørre Rumfang, efter at de ere løfte, end i deres natilrlige Aflejring; en Del af denne Forogelse i Rilmfang er kun en midlertidig, idet den forsvin- der ved Jordværkernes Sætning, medens en anden Del er blivende. Man regner for Sand en total Udvidelse af 10 å 20% og en blivende af 1 å 2% „ Ler „ „ „ „ 20 å 3O°/o „ „ „ „ 2 ä 6% Den Bund, paa hvilken en Dæmning anbringes, sammentrykkes ved Vægten af Dæmningen, saaledes at denne synker. Paa Mose og blode Fig. 31. Enge kan Synkningen blive meget betydelig. Paa fast Jord kan man ved Beregningen af Jordmassen til en Dæmning gaa Ud fra, at Synk- ningen og den blivende Forogelse af Jordmas- sens Rnmfang ophæve hinanden, saa at der medgaar 1 Kubikfavn af den uloste Jord til 1 Kubikfavn Dæmning. Men da Sætningen tager Tid, stllndom flere Aar, maa man ved Opforelsen give Dæmninger et ftørre eller mindre Tillæg til Hsjden, alt efter Fyldens Be- skaffenhed og Maaden, paa hvilken den an- bringes i Dæmningen (fe nedenfor). I Almindelighed er Tillæget 5 ä 10 % af den sammensunkne Dæmnings Hojde. C. Udforelsm af Jordarbejdet. Afslktning. Inden Arbejdet paabegyndes, afsættes Grænserne for de Arealer, i hvilke der skal foretages Afgravning eller Paafyldning. Ved Jordvcerker, som Grofter, Kanaler, Veje, Diger o. l., har man, som ovenfor omtalt, i Almindelighed ved Projekteringen afpælet en Midt- linie; parallelt med denne afsættes nu Kanterne af Grsfte- eller Kanalbmiden, af Vejbanen eller Dcemningskronen. Ud for hver Stationspæl afsættes der- næst Skraaningernes Skæring med Jordoverfladen. Er denne uden Side- hældning, ere disse Skæringers Afstand fra Midtlinien bestemte ved de givne Planumsbredder, Udgravningsdybder eller Opfyldningshojder og Skraanings- anlæg, som f. Eks. ved Grsfteprofilet Fig. 23. Er Jordoverfladen hældende, kender man ikke Skæringspunkternes Hojde over eller Dybde under Plarmm, og disse Punkter kunne derfor ikke afsættes umiddelbart, men maa bestemmes ved Forsog. Man vælger efter Sksn et Punkt m (Fig. 32) paa Jordoverfladen, bestemmer ved Nivellement eller ved Vatring dets Hojde over Stationspcelen. Betingelsen for, at Pnnktet m falder paa Skraaningen, er den, at dets Afstand fra Midtlinien er