Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

280 Almindeligt Jordarbejde. Til los Sand og Grus, stor Torvejord og Muldjord bruges Skovlen (Fig. 3G) alene. Sejg Torvejord, leret Sandjord, fastlejret Sand, fugtig Lermergel og Ler- udgraves, kastes eller læsses med Spa- Fig. 35. Greben eller Spaden, og der neddrives, om fornødent, den (Fig. 37). Fast Grus, fast tørt Ler og Lermergel og stenet Jord loses need Greb (Fig. 38) og kastes eller læs- ses med Skovlen. Ved dybere Udgrav- ninger i fast Bund kan man ofte lose Jorden ved at bringe Skrænterne til at styrte ned; disse underhules i den An- ledning med Hakken, (Fig. 39) hvis Jorden er haardt Grus, ellers med Kiler nogle Fod inden for den ovre Kant af Skrænten. Ved Bygningen af Jord- værker, som Veje, Jcernbcmer og Vandingskanaler, ssger man, saa vidt muligt, at lægge Planen for Arbejdet saaledes, at Fyl- den fra Udgravningerne netop er tilstrækkelig til Dæmnin- gerne. Imidlertid er ikke al Fyld anvendelig i disse; Tsrve- jord er saaledes et slet Mate- riale, blandt andet fordi den væsentlig bestaar af organisk Stof, der svinder ved Formuld- ningen; frossen eller meget vaad Fyld giver Anledning til uregelmæssig Sætning og til Skred. Anvendelsen af fedt Ler i Dæmninger er ovenfor omtalt. Fig. 36. Fig. 37. Fig. 38. Ved Opforelsen af Dæmninger anbringer man enten Fylden i vandrette Lag, eller man styrter den Ud fra Kronen af Jordvcerket, saaledes at dette straks faar sin fulde Hsjde og om muligt ogsaa sin fulde Bredde, men efter- haanden vokser i Længderetningen. Den sidste Fremgangsmaade er den be- kvemmeste, naar Fylden tages fra et Sted, der ligger meget hsjere end det Terrain, paa hvilket Dæmningen opfsres; den fsrste Fremgangsmaade giver den fasteste og tætteste Dæmning, da Jordlagene blive sammenpressede ved Arbejdernes, Trækdyrenes og Transportredstabernes Færdsel, hvortil kommer, at man her er i Stand til yderligere at fæstne og sammenpresse Fylden ved Stampning. Naar denne ret skal virke, bor Jordlagene ikke