Bandets Bevægelse.
295
bredden, 1) Vanddybden; Tegningen, der gælder for alle Maal, giver da de til
alle Værdier af m mellem 0.5 og 6 og alle Værdier af D mellem O og 5 svarende
Værdier af R. For a = 1 og m = 0.5 og l.o gælde de punkterede Linier.
Eksempel. I en Kanal med 6 Fods Bundbredde, 2 Fods Vanddybde og Skraa-
ningsanlceg l'/z skal Vandhastigheden være V]4 Fod i Sekundet; hvilket Fald skal Kanalen
have? Man har L — 6, D = 2, m — ~ == 3; Fig. 69 giver for na — 3 v — 2
B — l.S5; til denne Værdifas li og en Hastighed V]4 svarer ifølge Fig. 68 et Fald
h — 3.35 Fod paa 10,000 eller omtrent 1 paa 3000.
(III)
Ä6
jo:
Jfslge Prof. Cold in g s Forsog med
Ledninger af glaserede Lerrsr er Middel-
hastigheden v i en Rorledning bestemt ved
Formlen: ______
3<>
Fig.~ 68.
Sb
gældende for Fodmaal samt baade
for fyldte og for ikke fyldte Led-
ninger. h betegner henholds-
vis Trykhojden og Vandspej-
lets Fald paa 100 Fod.
R har samme Betyd-
ning som i Form-
lerne (I) og (II).
wm k afhæn-
:::::::: gerClfLed-
ningernes Glathed; for glaserede Lerrsr er k omtrent O.oo54. Anvendelsen af
Formel (III) paa Drænsledninger omtales nedenfor.
Det Fald (den Trykhsjde) h, der indgaar i Formlerne (I), (II) og (III),
forbruges alene til at overvinde Gnidningsmodstanden i selve Ledningerne. Til
at meddele Vandet den Hastighed, med hvilken det indtræder i disse, og til de
ovrige Modstande ved Jndlobet forbruges der imidlertid ogsaa et Fald eller
en Trykhsjde, der ved korte Ledninger sædvanlig er ftørre end det Fald (den
Trykhsjde), der medgaar til at overvinde Gnidningsmodstanden i disse, medens
det modsatte er Tilfældet ved lange Ledninger. Kan Vandet betragtes som