Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Bandets Bevægelse. 295 bredden, 1) Vanddybden; Tegningen, der gælder for alle Maal, giver da de til alle Værdier af m mellem 0.5 og 6 og alle Værdier af D mellem O og 5 svarende Værdier af R. For a = 1 og m = 0.5 og l.o gælde de punkterede Linier. Eksempel. I en Kanal med 6 Fods Bundbredde, 2 Fods Vanddybde og Skraa- ningsanlceg l'/z skal Vandhastigheden være V]4 Fod i Sekundet; hvilket Fald skal Kanalen have? Man har L — 6, D = 2, m — ~ == 3; Fig. 69 giver for na — 3 v — 2 B — l.S5; til denne Værdifas li og en Hastighed V]4 svarer ifølge Fig. 68 et Fald h — 3.35 Fod paa 10,000 eller omtrent 1 paa 3000. (III) Ä6 jo: Jfslge Prof. Cold in g s Forsog med Ledninger af glaserede Lerrsr er Middel- hastigheden v i en Rorledning bestemt ved Formlen: ______ 3<> Fig.~ 68. Sb gældende for Fodmaal samt baade for fyldte og for ikke fyldte Led- ninger. h betegner henholds- vis Trykhojden og Vandspej- lets Fald paa 100 Fod. R har samme Betyd- ning som i Form- lerne (I) og (II). wm k afhæn- :::::::: gerClfLed- ningernes Glathed; for glaserede Lerrsr er k omtrent O.oo54. Anvendelsen af Formel (III) paa Drænsledninger omtales nedenfor. Det Fald (den Trykhsjde) h, der indgaar i Formlerne (I), (II) og (III), forbruges alene til at overvinde Gnidningsmodstanden i selve Ledningerne. Til at meddele Vandet den Hastighed, med hvilken det indtræder i disse, og til de ovrige Modstande ved Jndlobet forbruges der imidlertid ogsaa et Fald eller en Trykhsjde, der ved korte Ledninger sædvanlig er ftørre end det Fald (den Trykhsjde), der medgaar til at overvinde Gnidningsmodstanden i disse, medens det modsatte er Tilfældet ved lange Ledninger. Kan Vandet betragtes som