Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Vanding. 321 dels Uoploste (opstemmede), af hvilke næsten altid nogle ere Næring for Planterne; endvidere indeholder Vandet en Del Luftarter, som det har absor- beret. Mængden af Plantencering i Vandet fra en Strom er desto ftørre, jo frugtbarere dennes Opland er, ftørre efter Regnskyl om Sommeren og Efteraaret end efter Tobrnd. Vandet fra uopdyrkede Heder og Moser er fattigt, ofte indeholder det stadelige Syrer, der dog omdannes og neutrali- seres, naar Vandet har flydt en Strækning i et aabent Lsb. Selv i frugtbart Vand er Indholdet af Næringsstoffer meget ringe i Forhold til Vandmassen. Jfolge Bardeleben indeholdt Vand fra Lippefloden om Efteraaret: af uoploste faste Stoffer 7„00, af oploste 73600. I de oploste Stoffer fandtes af Kali 1/880000, af Fosforsyre */„00000. Her og i det folgende angive Nævnerne i Brokerne det Antal Veegtdele Vand, der indeholdt 1 Vcegtdel af de nævnte Stoffer. I forskellige Floder i Frankrig fandt Hervs Man g on gennemsnitlig: Kali Veooooo, Fosforsyre 76000000, Kvælstof i Ammoniak og Salpetersyre Veeoooo. Endnu ikke offentliggjorte Underssgelser fra Landbohsjfkolen tyde paa, at vore Vandlob indeholde lige saa ringe Mængder af Plantencering; men dog viser Erfaringen, at de komme Planterne til gode; Enge, der jævnlig blive overskyllede af Hojvande fra en Aa eller en Bæk eller overrislede ved Kunst, bære nemlig Aar efter Aar ftørre eller mindre Afgrsder Uden at modtage anden Gsdning end den, Vandet afgiver. Dette Forhold bliver dog mindre paafaldende, naar man tager i Betragtning, hvor stor en Mængde Vand der i et Aar tilfmes en Vandingseng. G aar man ud fra det for franste Floder ovenfor angivne Indhold af Gødningsstoffer og en Vandmængde af 1/2 Kubikfod i Sekundet pr. Td. Land i 50 Dsgn, saa til- fsres der mange Gange mere Kvælstof og Kali og rigelig saa megen Fosfor- syre, som en stor Hoafgrsde forbrnger, saa at Engen altsaa vilde faa mere eitb stlld Erstatning, hvis den kunde berove Vandet hele dets Indhold af Næringsstoffer. Ved Forssg og Erfaringer er det imidlertid godtgjort, at dette ikke er muligt, tværtimod afgiver Vandet i Regelen kun en lille Del, stundom slet intet af sit Indhold. At en Del af de opslemmede Stoffer afsætte sig paa Engoverfladen, kan let iagttages; ved flere Gange gentagen Benyttelse til Overrisling kan man opnaa at faa næsten alle disse Stoffer aflejrede paa Engene, hvilket er godtgjort ved Forssg af Bardeleben. De oploste Stoffer kunne kun fastholdes ved at absorberes af Jordbunden eller ved at optages direkte af Planterne. Ved den almindelige Godevanding flyder den storste Del af Vandet hen over Jordoverfladen og kommer ikke i tilstrækkelig Beroring med Jordbmrden til, at en Absorption af Nærings- stofferne kan foregaa. Om en saadan Absorption vil finde Sted af Nærings- stofferne i det Vand, der trænger ned i Jordbunden, er afhængig af dennes Absorptionsevne og Indhold af Næringsstoffer samt af den Grad af For- Landmandsbogen II. 22