Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Banding.
323
en for stærk Afkoling og en for stærk Opvarmning af Jordbunden og Plan-
terne. Om Foraaret beskytter Vandet det unge Græs mod Frosten; i den
varme Sommer afksler det Sandjorden, naar den bliver for stærkt ophedet
af Solen.
II. Gesugtningj Godevånding og Vandforbrug.
Som Maal for den Vandmængde, der udkræves til Vanding, vælger
man undertiden Tykkelsen af det Vandlag, med hvilket Arealet vilde være at
dække i en Tidsenhed (sædvanlig i et Dogn), naar man tænker sig Vandet
jævnt fordelt og intet tabt ved Nedsivning i Jordbunden. Sædvanlig an-
gives Vandmassen dog ved en Rnmenhed (Kubikfod) pr. Tidsenhed (Seknnd)
pr. Enhed af Areal (Td. Land). Da der ikke vandes uafbruM paa hele
Vandingsarealet, men hele den Vandmasse, over hvilken der raades, snart
benyttes paa en, snart paa en anden Del af dette, maa man stelne imellem
den Vandmængde, der i Vandingstiden maa haves til Raadighed for hver
Td. Land Vandingsareal, og den Vandmængde, der medgaar pr. Td. Land,
hvor der vandes.
1 Kubikfod i Sekundet pr. Td. Land i et Dogn svarer til et Vandlag af 1.84 Fods
Tykkelse; 1 Liter pr. Hektar i Sekundet svarer til et Vandlag af 0.00864 Meter. 1 Kubik-
fod pr. Td. Land er — 56 Liter pr. Hektar (1 Hektar = 1.83 Td. Land).
Befugtlling foretages enten ved at bringe Grnndvandspejlet til at
stige saa hsjt, at Planterodderne kunne naa Vandet, eller ved at føre dette
hen ad Arealets Overflade, Overrisling, eller ved Furevanding.
Hvor nær Grundvandspejlet stal bringes Jordoverfladen, afhænger af
Jordbundens Evne til at hæve Vandet ved Haarrorskraften; i Ler, Muld og
Tsrvejord er denne Kraft stor, i Sand ringe. Ved Grcesknltur i Klitsletterne
ved Skagen, hvor Jordbunden bestaar af fint Sand, har det vist sig, at den
gunstigste Hsjde af Grundvandspejlet ved normal Varme og Nedslag i Vækst-
tiden er l.o—1-25 Fod under Jordoverfladen. (Feilberg, Græskulturer paa
Klitsletterne ved Gammel-Skagen). I tættere Jord bsr Vandet ikke staa saa
hsjt, naar det stadig holdes opstcemmet; det vil altid være mest tjenligt for
Vegetationen, at Grundvandet ogsaa i Vceksttiden og især i fugtigt Vejrlig
jævnlig sænkes til 3—4 Fod under Overfladen, hvilket især ikke bsr Und-
lades, naar man har Vand til paa ny at hæve Vandspejlet. Hvor Under-
grunden indeholder Stoffer, stadelige for Plantevæksten, opveje Fordelene ved
en Opstcemning af Grmldvandet ofte ikke de skadelige Virkninger af denne.
Befugtning ved Overrisling i Væksttiden er forbunden med den Ulempe,
at Vandet afsætter Slam paa Planternes Stængler og Blade.
Furevanding er meget almindelig i sydligere Lande ved alle Slags Afgroder. Te
parallele Render d (Fig. 109) dannes ved Hjælp af Ploven; Vandet tilfores ved Led-
ningen ae; eftersom Vandet strækker til, vander man et større eller mindre Areal ad
22*