Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Banding. 323 en for stærk Afkoling og en for stærk Opvarmning af Jordbunden og Plan- terne. Om Foraaret beskytter Vandet det unge Græs mod Frosten; i den varme Sommer afksler det Sandjorden, naar den bliver for stærkt ophedet af Solen. II. Gesugtningj Godevånding og Vandforbrug. Som Maal for den Vandmængde, der udkræves til Vanding, vælger man undertiden Tykkelsen af det Vandlag, med hvilket Arealet vilde være at dække i en Tidsenhed (sædvanlig i et Dogn), naar man tænker sig Vandet jævnt fordelt og intet tabt ved Nedsivning i Jordbunden. Sædvanlig an- gives Vandmassen dog ved en Rnmenhed (Kubikfod) pr. Tidsenhed (Seknnd) pr. Enhed af Areal (Td. Land). Da der ikke vandes uafbruM paa hele Vandingsarealet, men hele den Vandmasse, over hvilken der raades, snart benyttes paa en, snart paa en anden Del af dette, maa man stelne imellem den Vandmængde, der i Vandingstiden maa haves til Raadighed for hver Td. Land Vandingsareal, og den Vandmængde, der medgaar pr. Td. Land, hvor der vandes. 1 Kubikfod i Sekundet pr. Td. Land i et Dogn svarer til et Vandlag af 1.84 Fods Tykkelse; 1 Liter pr. Hektar i Sekundet svarer til et Vandlag af 0.00864 Meter. 1 Kubik- fod pr. Td. Land er — 56 Liter pr. Hektar (1 Hektar = 1.83 Td. Land). Befugtlling foretages enten ved at bringe Grnndvandspejlet til at stige saa hsjt, at Planterodderne kunne naa Vandet, eller ved at føre dette hen ad Arealets Overflade, Overrisling, eller ved Furevanding. Hvor nær Grundvandspejlet stal bringes Jordoverfladen, afhænger af Jordbundens Evne til at hæve Vandet ved Haarrorskraften; i Ler, Muld og Tsrvejord er denne Kraft stor, i Sand ringe. Ved Grcesknltur i Klitsletterne ved Skagen, hvor Jordbunden bestaar af fint Sand, har det vist sig, at den gunstigste Hsjde af Grundvandspejlet ved normal Varme og Nedslag i Vækst- tiden er l.o—1-25 Fod under Jordoverfladen. (Feilberg, Græskulturer paa Klitsletterne ved Gammel-Skagen). I tættere Jord bsr Vandet ikke staa saa hsjt, naar det stadig holdes opstcemmet; det vil altid være mest tjenligt for Vegetationen, at Grundvandet ogsaa i Vceksttiden og især i fugtigt Vejrlig jævnlig sænkes til 3—4 Fod under Overfladen, hvilket især ikke bsr Und- lades, naar man har Vand til paa ny at hæve Vandspejlet. Hvor Under- grunden indeholder Stoffer, stadelige for Plantevæksten, opveje Fordelene ved en Opstcemning af Grmldvandet ofte ikke de skadelige Virkninger af denne. Befugtning ved Overrisling i Væksttiden er forbunden med den Ulempe, at Vandet afsætter Slam paa Planternes Stængler og Blade. Furevanding er meget almindelig i sydligere Lande ved alle Slags Afgroder. Te parallele Render d (Fig. 109) dannes ved Hjælp af Ploven; Vandet tilfores ved Led- ningen ae; eftersom Vandet strækker til, vander man et større eller mindre Areal ad 22*