Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Banding.
325
Ved Befugtning af Græsarealer i Soborg So, der blev foretagen ved at fylde
Grøfterne med Vand i en Hojde af 1 a */2 Fod nær Jordoverfladen, og hvor intet eller
meget lidt Vand gik tabt ved Nedsivning i Undergrunden, forbrugtes i tørre Somre
henved 300 Kubikfod pr. Td. Land og pr. Dogn, svarende til et stadigt Tillob af
ea. 1/300 Kubikfod i Sekundet pr. Td. Land eller ca. 1/6 Liter pr. Hektar. (Feilberg.)
I Tjcereborg Marstenge ved Esbjerg hæves med en Vandsnegl ved Dampkraft
ca. 10 Kubikfod i Sekundet, der befugte ca. 400 Tdr. Land ved Overrisling i 15—20 Dogn;
Forbruget er altsaa her 1j40 Kubikfod i Sekundet pr. Td. Land (1.4 Liter pr. Hektar).
Paa Grund af kortere Vandingstid og forskellig Vandingsmaade er Forbruget af Vand
pr. Arealenhed altsaa her betydelig større end i Soborg.
Til Befugtning af Vandingsenge i Vestjylland paa sandede Arealer med los Under-
grund og dybtliggende Grundvandspejl udkræves i tørre Forsonere langt ftørre Vandmasser
end de nylig nævnte, nemlig et stadigt Tillob af 1/i—1]2 Kubikfod i Sekundet pr. Td.
Land af det samlede Vandingsareal (sv. t. 20 å 30 Liter i Sekundet pr. Hektar); der maa
her befugtes hvert 4de å 5te Dogn, naar Afgroden i stærkt Torvejr ikke flal afsvides.
De Vandmængder, der i Lobet af et Aar tilfores Befugtningsenge, ere
i Regelen saa smaa, at Gsdningsstofferne i Vandet ikke faa nogen Betydning
for Vedligeholdelsen af FrUgtbarheden; hvad der bortfsres i Afgrsden, maa
erstattes ved Gsdflning.
Ved Gödevandingen tilsigtes at tilføre Engene saa mange Gsdnings-
stoffer ved Vandet, at Udbyttet alene derved kan vedligeholdes eller forsges.
Vandingen ster altid fra oven og foreg aar fornemmelig udenfor Væksttiden.
Udbyttet er afhængig af Vandets Mængde og Frngtbarhed (Indhold af
Næringsstoffer). Mængden kan dog ikke fuldtud erstatte Godheden; fattigt
Vand giver kun en ringe eller middelstor Afgrsde, selv om det haves i Ube-
grænset Mængde. Ved Forssg, ndfsrte paa Hesselvig, viste det sig, at
Afgrsden kun blev dobbelt saa stor som den normale (der androg 3000 Pd.
Hu pr. Td. Land), naar Vandmængden forsgedes til det tidobbelte; det vil
altsaa bedre betale sig at vande 10 Tdr. Land jævnt godt end at give 1 Td.
Land et Overmaal af Vand. Naar det fattige Bækvand i Hedeegnen giver
1500 ä 2000 Pd. Ho pr. Td. Land, og det mere frugtbare Aavand 3000
å 4000 Pd., er den Grænse naaet, ud over hvilken man kun kan komme ved
en Ddslen med Vandet. Ved denne Produktion er Vandforbruget ved Over-
rislingsenge 1/6—1 Kubikfod i Sek. pr. Td. Land, alt efter Engbnndens
Bestaffenhed, Arealets Form, Anlæggets Art (Hæng eller Ryg) og det Om-
fang, i hvilket Genbrug af Vandet kan finde Sted.
Vincent angiver Forbruget til Overrisling uden Genbrug 60—120 Liter
pr. Hektar — 1—2 Kubikfod pr. Td. Land, Keelhoff 30 Liter pr. Hektar
= y2 Kubikfod pr. Td. Land.
I Praksis er Grænsen mellem Befugtningsenge og egentlige Vandings-
enge ikke skarp; mange Enge erholde mere Vand end fornodent til at for-
hindre en Udtsrring, men ikke tilstrækkeligt til at erstatte de Næringsstoffer,
som bortfsres i Afgroderne. Ved Godevanding kan Vandet til Dels erstattes