Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Banding. 327 bringes i Regelen en Lukkesluse for at kunne lægge Kanalen tør, naar den skal renses, og for at holde Højvande fra Aaen (Bækken) ude. Hvor meget Vand denne fører, findes ved Hjælp af Oplandets Stsrrelse (je foran Af- vanding). Hvor meget Vand der stal optages i Kanalen, bestemmes i Hen- hold til det foran anførte tilnærmelsesvis under Hensyn til Vandingsarealets Storrelse og Bestaffenhed, Formaalet med Vandingen (Befngtning eller Gode- vanding), Vandets Godhed, Vandtab i Kanalen ved Svind m. m. I Regelen er man ikke berettiget til at optage mere end Halvdelen af Vandet til hver Side af Vandlsbet. Er Sommervandforingen ikke tilstrækkelig til vandingen, gaar man ved Bestemmelsen af Kanalens Tværsnitsdimensioner ofte ud fra Efteraarsvandmængden, men har saa den Ulempe, at Kanalen ikke bliver fyldt om Sommeren. For at de opstemmede Stoffer i Vandet ikke skalle blive bundfældte i Kanalen, maa Middelhastigheden i denne ikke være mindre end V/4 Fod i Sek.; at forebygge en saadan Bundfældning er især af Vigtighed, naar der stal gsdevandes. Vanddybden 1) (Fig. 68) vælges i Regelen saaledes: for en Vandforing Q, mindre end 5 Kubikfod i Sek., vælges D ikke ftørre end 1 Fod, for Q mellem 5 og 10, I) — 1,8' og Q mellem 10 og 20, D = 2'. Kanallobets Sidestraaninger bsr i Regelen have iy2 Gang Anlæg. Til Bestemmelse af Bundbredden, B, har man da folgende Ligning: 1.25 (B -j- 1.5 D) D = Q, hvoraf B — D- Derpaa bestemmes m = og af Fig. 68 findes R, medens Fig. 67 giver KanalbUndens Fald, h, paa 10,000 Fod. Efterhaanden som Kanalen afgiver Vand, formindskes dens Tværsnits- areal, og forsges dens Fald, idet Vandhastigheden bevares uforandret (se Formel (I) under Afvanding). Formindskelsen af Vanddybden i Kanalen bevirker, at Vandspejlet i denne erholder stærkere Fald end Bunden, hvortil tages Hensyn ved Bestemmelsen af dennes Fald. Kanalens Vandspejl bor være mindst 2—3 Tommer hsjere end Vandingsarealet, naar dette ligger umiddelbart op til Kanalen og har Fald fra denne. Skal Vandet fores en Strækning fra Kanalen til Vandingsarealet, udkræves yderligere en Vandhsjde, svarende til det Fald, der medgaar for at lede Vandet denne Strækning. Overalt, hvor Randen af Udgravningen ikke hæver sig mindst 1/4—3/-i Fod over Kanalens almindelige Vandstand, anbringes Dæmning. Fig. 111 fremstiller et Tværsnit af en mindre Vandingskanal. Ved storre Kanaler giver man i Regelen Dæmningens Kroile en Bredde af 6—8. Fod. Dæmningernes ydre Skraaning bsr altid have 2 Gange Anlæg og paa udsatte Steder et ftørre Anlæg. I Regelen maa man gøre Regning paa, at en Del af Vandet i Ka- nalen synker igennem dens Band og Sider. Dette Vandsvind vokser med Kanalens Bredde, Dybde og Længde, men er for svrigt i hoj Grad vekslende