Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Mosekultur- 361 Hvad der fsrst paatrænger sig Opmærksomheden her, er det store Ind- hold af organisk Stof; thi selv i god, sort, lermuldet Agerjord findes fint nogle faa Procent. I Forbindelse hermed staar det store Indhold af Kvæl- stof, da dette jo altid i Jorden er knyttet til de organiske Stoffer, men vi se dog, at der er meget store Forskelligheder saavel i Indholdet af organist Stof som af Kvælstof og tillige af Kalk, medens Mængden af de andre Plantenæringsstoffer er gennemgaaende ringe, og dette har særlig praktisk Betydning for Fosforsyrens og Kaliets Vedkommende, da Planterne bruge meget af disse Stoffer (se 1ste Afsnit Kap. I). De lave Tal for Kvælstof og Kalk gælde særlig for Sphagnummoserne, de hsje for Engmoserne, medens Hedemoserne indtage et Mellemstadium for Kvcelstoffets Vedkommende, men m. H. t. Kalkmængden nærme sig stærkt til Sphagnummoserne. Disse Forskelligheder faa, som tidligere bersrt, forøget Betydning ved Engmosetsrvens forholdsvis hoje Bolumvægt. Alt i alt er dog Kvælstofindholdet i de danske Moser meget betydeligt, idet Middeltallet om- trent svarer til, hvad der findes i Staldgodning, og ved en Beregning af den samlede Mængde blot til 1 Fods Dybde vil man sinde, at der er Kvæl- stof nok til rige Afgroder i over 100 Aar, og hertil kommer, at det sverste Lag af Jorden ved den fortsatte kemifle Sonderdeling, som Dyrkningen med- fsrer, stedse synker sammen, hvorved der stadig lægges Beslag paa ny Lag med ny Beholdninger af Kvælstof. Da Kvælstoffet er langt det dyreste Plantenæringsstof at kobe, og vi trænge Haardt til alt, hvad der produceres gennem Staldgsdningen for Ager- marken, er det af overordentlig skonomisk Betydning at have Arealer, hvor Tilfsrsel af kvcelstofholdig Gvdning kan spares, og som derfor gennem Afgrsdernes Opfodring endog kan yde TilskUd til Hojmarken. Da Erfaringen har vist, at dette virkelig er Til- fældet, i alt Fald for gode Eng-Mosejorders Vedkommende, ligger heri Tyngdepunktet i Mosekulturens store skonomiske Betydning, navnlig for Landets magre Sandjorder. Staldgsdningen spiller jo her en meget vigtig Rolle ogsaa for Agerjordens fysiske Til- stand, særlig dens Evne til at holde paa Fugtigheden, og den nævnte Erfaring fra god Engmose, hvor man har avlet rige Afgroder i over 30 Aar uben at tilføre hverken Staldgodning eller Kvælstof i kUnstig Gsdning, viser da tillige, at Engmosejorden har kunnet Undvære Stald- godningens fysifle Virkning. Kvælstoffet i Tsrven findes dog ikke i oploselig og for Planterne let til- gængelig Form saaledes som i Staldgsdningen, men forekommer i mere tungt oplsselige, organiste Forbindelser, hvis nøjere Sammensætning man ikke kender, men hvoraf det ved Kulturen efterhaanden kan gores oplsseligt. Dette er netop heldigt, thi var det let oplsseligt, vilde det udvadstes og