Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Mosekultur. 363 tage til Jordens senere Sammensynkning, der altsaa kan være meget sorflellig efter Mosens Dybde, Vandholdighed,- Lsshed og senere Benyttelse, og som kan regnes at andrage V4—1 Fod for de sverste 2 Fod; omtrent Halvdelen for de næste 2 Fod og eventnelt senere endnu lidt i dybere Lag efter Tsrlægningens Dybde. Den Dybde, hvortil Grundvandspejlet bsr sænkes under Overfladen, afhænger af Jordens vandsugende Evne (Kapillaritet) og af den fremtidige Benyttelse, idet den bor være lidt storre til Sceddyrkning end til Græsbrug, og den kan efter disse For- hold passende sættes til 2—3 Fod. Det er dog muligt, at Ydergrænserne for det i visse Tilfælde heldigste ligge uden for disse Tal, thi de mange forflellige Former af Mosejord have ikke samme Kapillaritet; den veksler i de forflellige Lag af samme Mose, og den undergaar store Forandringer ved selve Tsrlcegningen og Dyrkningen, der begge kunne bidrage til at for- mindste Kapillariteten. Helt anderledes stiller det sig, naar man ved Dækning med Sand helt forandrer Moseoverfladens Natur. Saaledes behandlet Jord taaler, alt i svrigt lige, en meget stærkere Tsrlcegning end raa Mosejord, navnlig fordi Vandtabet ved Fordampning er langt ringere fra den dækkede end fra den raa Overflade. En anden vigtig Faktor ved Planen for Mosens Tsrlcegning er Gennemtrcengeligheden for Vand, idet den er bestemmende for Afstanden imellem Ledningerne. I al Almindelighed gælder det, at Mosejord har en stor Gennemtrcengelighed eller Ledningsevne for Vandet, men ogsaa i den Henseende er der stor Forstel, og denne kan endog være stærkt fremtrædende mellem de enkelte Lag af samme Mose. Saaledes er i nogle af vore lynggroede Moser det overste Lag Paa 1—2 Fods Tykkelse meget gennemtrængeligt, medens derimod det derpaa folgende Lag bestaar af sort, tæt, klægagtig Torv, som yder langt mere Modstand mod Vandets Bevægelse. Man bor derfor altid undersøge Ledningsevnen, hvor Torlcegningsarbejde af nogenlunde Omfang fial udfores, og dette kan jo let ske paa den tidligere angivne Maade. Hvis man har Aflod for Vandet, kan det her fle endnu simplere ved at blotte det Lag, som skal undersoges, og trykke Cylinderrammen (t. Eks. en gammel Mælkespand uden Bund, men med skarpt tilsilede Kanter) ned i den blode Jord, hælde Vand paa og undersøge, hvor hurtigt det synker. Den angivne Sænkning af Grnndvandspejlet til 2—3 Fods Dybde Under Overfladen bor gælde baade for Vinter og Sommer, og det maa be- tragtes som en uheldig Fremgangsmaade, man folger adskillige Steder, hvor der anvendes Maflinkraft til Tsrlcegningen, at standse med Pumpningen om Efteraaret, saa snart Afgrsden er fjernet. De gode Græsser taale ikke helt eller delvis at staa under Vand i længere Tid, om end et Par Arter ere ret haardfore i den Retning, hvis Vandet er frist og fri for Syre; men dette er sjældnere Tilfældet, og der indfinder sig da snart Ukrildtsplanter, som taale flig Behandling. Desuden hemmes Omsætningen i Jorden, og megen Solvarme spildes til Udtsrring af den overvande Jord om Foraaret. Skulde man give nogen Regel angaaende Forholdet mellem Sommer- og