Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mosekultur.
363
tage til Jordens senere Sammensynkning, der altsaa kan være meget
sorflellig efter Mosens Dybde, Vandholdighed,- Lsshed og senere Benyttelse,
og som kan regnes at andrage V4—1 Fod for de sverste 2 Fod; omtrent
Halvdelen for de næste 2 Fod og eventnelt senere endnu lidt i dybere Lag
efter Tsrlægningens Dybde. Den Dybde, hvortil Grundvandspejlet
bsr sænkes under Overfladen, afhænger af Jordens vandsugende
Evne (Kapillaritet) og af den fremtidige Benyttelse, idet den bor være
lidt storre til Sceddyrkning end til Græsbrug, og den kan efter disse For-
hold passende sættes til 2—3 Fod. Det er dog muligt, at Ydergrænserne
for det i visse Tilfælde heldigste ligge uden for disse Tal, thi de mange
forflellige Former af Mosejord have ikke samme Kapillaritet; den veksler i
de forflellige Lag af samme Mose, og den undergaar store Forandringer
ved selve Tsrlcegningen og Dyrkningen, der begge kunne bidrage til at for-
mindste Kapillariteten. Helt anderledes stiller det sig, naar man ved Dækning
med Sand helt forandrer Moseoverfladens Natur. Saaledes behandlet Jord
taaler, alt i svrigt lige, en meget stærkere Tsrlcegning end raa Mosejord,
navnlig fordi Vandtabet ved Fordampning er langt ringere fra den dækkede
end fra den raa Overflade. En anden vigtig Faktor ved Planen for
Mosens Tsrlcegning er Gennemtrcengeligheden for Vand, idet den
er bestemmende for Afstanden imellem Ledningerne. I al Almindelighed
gælder det, at Mosejord har en stor Gennemtrcengelighed eller Ledningsevne
for Vandet, men ogsaa i den Henseende er der stor Forstel, og denne kan
endog være stærkt fremtrædende mellem de enkelte Lag af samme Mose.
Saaledes er i nogle af vore lynggroede Moser det overste Lag Paa 1—2 Fods
Tykkelse meget gennemtrængeligt, medens derimod det derpaa folgende Lag bestaar af
sort, tæt, klægagtig Torv, som yder langt mere Modstand mod Vandets Bevægelse.
Man bor derfor altid undersøge Ledningsevnen, hvor Torlcegningsarbejde af nogenlunde
Omfang fial udfores, og dette kan jo let ske paa den tidligere angivne Maade. Hvis
man har Aflod for Vandet, kan det her fle endnu simplere ved at blotte det Lag, som
skal undersoges, og trykke Cylinderrammen (t. Eks. en gammel Mælkespand uden Bund,
men med skarpt tilsilede Kanter) ned i den blode Jord, hælde Vand paa og undersøge,
hvor hurtigt det synker.
Den angivne Sænkning af Grnndvandspejlet til 2—3 Fods Dybde
Under Overfladen bor gælde baade for Vinter og Sommer, og det maa be-
tragtes som en uheldig Fremgangsmaade, man folger adskillige Steder, hvor
der anvendes Maflinkraft til Tsrlcegningen, at standse med Pumpningen om
Efteraaret, saa snart Afgrsden er fjernet. De gode Græsser taale ikke helt
eller delvis at staa under Vand i længere Tid, om end et Par Arter ere
ret haardfore i den Retning, hvis Vandet er frist og fri for Syre; men
dette er sjældnere Tilfældet, og der indfinder sig da snart Ukrildtsplanter,
som taale flig Behandling. Desuden hemmes Omsætningen i Jorden, og
megen Solvarme spildes til Udtsrring af den overvande Jord om Foraaret.
Skulde man give nogen Regel angaaende Forholdet mellem Sommer- og