Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
368 Raa Jorders Opdyrkning til Ager og Eng. lidig med Tsrlægningen at faa Mosens Overflade fuldstændig omflabt, og da Transporten med Sandet er ringe, udfores dette ellers saa kostbare Ar- bejde for en forholdsvis billig Pris. Metoden kan dog naturligvis kun an- vendes ved en begrænset Tsrvedybde, og Underlaget maa være nogenlunde frit for Svovlforbindelser. DesUden maa man tage i Betragtning, at x/5— af Arealet medgaar til aabne Grsfter og udyrkede Kanter, samt at disse Ukrudtsbeholdere ere til stort Besvær ved Jordens Bearbejdning og Ren- holdelse. Under almindelige Forhold er Jordtabet ved aabne Grofter forholdsvis ringe i Tsrvejord, da man her kan nsjes med mindre Anlæg end ved nogen anden af vore almindelige Jordarter, nemlig y8— Hvor Grsfterne naa ned i det faste Underlag, maa dettes Vandlednings- evne og Sammenhængskraft naturligvis tages i Betragtning ved Bestemmelse af Anlæg og Dybde. Ved de Rimpauske Kulturer holdes Vandspejlet i Grsfterne gerne omtrent 3 Fod nnder Agerens Overflade. Dyb Bearbejdning anvendes undertiden for at Udlufte Jorden og gøre den porss og kapillcer. Naar Vandspejlet i Mosejorden fra Overfladen sænkes til 2—3 Fods Dybde, suges Luften gennem alle de Hulrum, som ere for store til at holde Vandet tilbage ved Kapillaritet, og der tilvejebringes herved en temmelig stærk Udluftning. Regnvandet, der tidligere blandede sig med det stillestaaende Vand ved Mosens Overflade, synker nu ned og suger ligeledes Luft efter sig, samtidig med at det gør Nytte ved at udvadske HnmUssyre og fortynde Oplosningen af Syre, som bliver tilbage i de smaa kapillære HillrUM. Det viser sig dog hyppig, at Udlnftningen ved Vandets Synken ikke er tilstrækkelig, idet Kulturplanternes Rodsystem antager en Unormal Form og næsten kun forgrener sig i det øure, tynde, bearbejdede Lag. Selv om en Plantebestand med et saadant Rodsystem til Tider kan Udvikle sig vel, er Forholdet dog selvfolgelig Uheldigt, idet man er for- holdsvis stærkt udsat for at lide Skade, særlig ved Tsrke. Da Rsddernes overfladelige Udvikling sædvanlig ikke her kan skyldes, at Jorden i sin op- rindelige Form frembyder mekanisk Hindring (er for haard) for Plante- roddernes Nedtrængen, kan man ikke godt tænke sig anden Grand, end at Luftskiftet er for ringe til at fremkalde de fornsdne Omsætninger i Torven, og dette gsr sig særlig gældende ved den tætte, klcegagtige og sure Hedemose, hvor Vand, Plantersdder og lavere Dyr endnu ikke have aabnet Veje til de dybere Lag. Paa saadan Jord saavel som paa lss Mvsejvrd har det gjort god Virkning at foretage en dyb Bearbejdning og at lade Jorden henligge mellem de enkelte Pløjninger i raa Fure til Udluftning samt derefter findele den omhyggeligt. Det har desnden vist sig, at Engmose, som i en længere Aarrcekke havde været kllltiveret og stedse havde givet rige Afgrsder,