Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

370 Raa Horders Opdyrkning til Ager og Eng. Spirebund for Sædefrset, særlig mider Foraarstorke. For Vintersæd og Klover er saadan Jord ogsaa Uheldig om Vinteren, idet dens store Indhold af organist Stof og paa den Tid tillige af Vand giver Anledning til be- tydelige ZEndringer i Rumfang ved vekslende Frost og Ts. Planterne loftes nemlig sammen med Jordens oberste Lag ved Frosten, hvorved mange fine Rodder overrides, og ved senere indtrædende Tovejr falder Jorden atter sammen, saa at den sverste Del af Rodderne blottes. Lykkes det at holde Mosejorden kapillær, saa at den kan stige Vand til Overfladen, fremkaldes derved en forholdsvis lav Gennemsnitstemperatur; thi vel bevirker den sorte Farve en stærk Optagelse af Varmestraaler fra Solen, men dette modvirkes af stærk Varmebinding ved Fordampning om Dagen, og om Natten frem- kalder den sorte Farve en stærkere Udstraaling af Varme, end der finder Sted paa almindelig Jord. I Forbindelse hermed staar den Iagttagelse, at KUltnrplanterne ere langt mere udsatte for at tage Skade af Nattefrost om Foraaret paa ren Mosejord end paa dækket Mose. Undersogelser af Professor Fleischer over Jordens Varmegrad i 4 Tom. (11cm) Dybde vise, at den for de 6 Maaneder fra April til Septem- ber inkl. er omtrent 2° C. hsjere i Mose, dækket med Sand, end i raa Mose, medens Temperaturen i Mosejord, blandet med Sand, ligger midt imellem. En Forskel af 2° C. gennem hele den egentlige Vegetationstid er selvfslgelig af stor Betydning for Planternes Udvikling, og det samme gælder Forskellen i Vandtab ved Fordampning. Denne udgjorde nemlig i samme Tidsrum for raa Mose ca. 41 % af Regnmængden, for sandblandet ca. 37 %, medens den for dækket Mose knn Udgjorde 13 %, hvilket jo maa siges at være en meget betydelig Forstel. Disse Forhold tale i hsj Grad til Gunst for Dækning med mineralsi Jord, men den kan desværre ikke alle Vegne gennemfores, i alt Fald ikke før Jorden i længere Tid er forberedt dertil. a. Dirkkultur. Herved forstaas en Dækning af Overfladen med et Jordlag af Egensiaber, modsatte Tordens, altsaa særlig vcegtfyldig, mineralholdig Jord. Efter Planen for Mosens senere Benyttelse anvendes Dceklag af meget forstellig Tykkelse. Dakknltur til Plojemark benævnes af nogle Forfattere efter Rimpau, fordi han er den fsrste, der har gennemfort Metoden systematisk i ftørre Maalestok, om end under en ganste særegen Form. Det bsr nemlig erindres, at DækkultUr ved Opgravning af Sand fra Bunden af Siger grøfterne kræver en temmelig ringe Tsrvedybde, helst iy2—3 Fod, og den vil derfor fim kunne finde begrænset Anvendelse, saa meget mere som Underlaget paa mange Steder er mindre vel skikket til Dækmateriale, og Transportudgifterne