Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

384 Raa Jorders Opdyrkning til Ager og Eng. hindre Virkningen af et andet. Der er vel næppe stor Fare for, at man skulde anvende for meget her til Lands, hvor man ret almindeligt Aar efter Aar paa den Urimeligste Maade bortforer kalirigt Hs af de kalifattige Mose- enge, der ikke modtage nogen som helst Erstatning, og dog undres man og beklager sig over, at Engene ikke blive ved at give gode Afgroder. Man kunde med lige saa stor Ret Undres over, at en Pengepung ikke bliver ved at indeholde lige mange Penge, naar man stadig tager Penge ud af den uden at lægge noget deri igen. Udsaaning af Kainit og Thomasslagge paa almindelig sund Moseeng uden nogen som helst anden Kultur har da ogsaa paa mangfoldige Steder givet et fortræffeligt Resultat, og naar der fra enkelte Sider meldes om det modsatte, saa beror dette hyppig paa, at Engen har været for vaad og sur. Mange Steder har man ogsaa' an- vendt for lidt, eller man har ikke afven- tet Virkningen, inden man Udtalte Dom- men. Her kunne nemlig 2 særegne Forhold gøre sig gældende. Det kan saaledes vise sig, at en vis Mængde Gsdning slet intet Udslag giver, medens en Kalk, Fosforsyre og Kali. Kalk og Fosforsyre. Kalk. Mg. 144. Klover dyrket i kalifattig Mosejord. (Efter (£. v. Feilitzen.) storre Mængde gor god Virkning. Grunden hertil kan være, at Plan- terne blive fattige paa de Stoffer, Jorden er fattig paa, og har Eng- vegetationen t. Eks. hungret efter Kali, saa er hele den store Vægt af Rod, Mellemstok og overjordiske Dele bleven fattig derpaa. Der medgaar da en vis Mængde Kali til at give Plantemassen normal Sammensæt- ning, og kun det, der gives Ud over det notwendige hertil, kan tjene til at forøge Afgroden. Endvidere kan en vis Mængde Gsdning vise sig uvirksom i flere Aar, men derpaa foranledige en stsrre Afgrsde af god Kvalitet. Dette kan bero paa, at Plantebestanden er sammensat baade af Græsser og Bælgplanter, men disse sidste ere trængte tilbage i Udviklingen, fordi der er for lidt Kali og Fosforsyre. Naar disse 2 Stoffer nu tilfsres, have Bælgplanterne, hvad de behove for at udvikle sig kraftigt, medens Græsserne maaske endnu savne disponibelt Kvælstof. Folgen bliver, at Plantebestanden helt maa skifte Karakter, Bælgplanterne forskes, og Græsserne formindskes, inden det ny Forhold mellem Næringsstofferne i