Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
395
Hegning.
holdes fugtige, indtil de komme i Jorden. Sættes Hegnet i Hedejord, er
Fremgangsmaaden ganske den samme, kun at man i ethvert Tilfælde maa
bruge Bjærgfyr enten i Blanding med Gran eller alene. Er Jorden god
og fugtig, vil der let komme frodig Græsvækst omkring Granerne, og hvis
Græsset tegner til at ville kvæle Granerne, maa det afrnskes; men sligt be-
hoves dog kun paa lavt liggende Steder. Tre å fire Aar efter Sætningen,
naar Granerne ere i Færd med at skyde til Vejrs, have de godt af, at der
plojes en Fure op ad dem, eller kastes nogle Tommer Jord over deres Fod,
og det samme, bor senere gentages nogle Gange. Slige Hegn ville vokse
frodigt især i Agermark, og der er ingen Fare for, at Kreaturerne
stUlle nedtrampe eller cede dem, naar der ssrges for, at der ikke tsjres
op ad dem. I en Alder af 10 å 15 Aar ville de have naaet Mandshsjde
eller mere. Man behsver ikke at klippe eller strldse dem, og de kunne ganfle
skotte sig selv.
Pilehegn, dels paa Jorddiger og dels paa flad Jord, ere vel endnu
temmelig almindelige, men kunne dog ikke særlig anbefales, da Pilene ædes
af Kreaturerne og derhos hegne daarligt.
Stengcerderne ere hos os i Regelen et Produkt fra Fortiden, da
man ved at rydde Markerne for Sten, frigjorde sig for disse ved at bruge
dem i Digerne. Nutildags opfsres kun meget lidt deraf, fordi Stenbehold-
ningerne ere betydelig formindstede; ja paa ikke faa Steder nedriver man de
gamle Stendiger for at sælge Stenene til Vejbrug og andet BygningsbrUg.
Staaltraadshegn have derimod i den senere Tid vundet særdeles
megen Udbredelse, og de fortjene derfor en mere udforlig Beflrivelse. Man
bruger dels Træstolper, dels Jcernstolper, fæstede i Sten, og mellem Stol-
perne anbringes i Regelen 3 galvaniserede Hegntraade, naar der skal hegnes
for Heste og Kvæg, og 5 Traade, naar der hegnes mod Faar. Hegnets
Hsjde fra Jorden til den oberste Traad, er 40 ä 42 Værktommer.
Traadene kunne enten være glatte eller forsynede med Pigge (Pigtraad).
De glatte Traade hegne ikke tilstrækkeligt, fordi Kreaturerne bryde
paa dem og bringe Forstyrrelse i Hegnet, hvorimod Pigtraadene med hver
Dag vinde ftørre Anerkendelse. Kreaturerne lære meget hnrtig at vogte sig
for Piggene, og det er yderst sjældent, at noget af dem tager Skade. Da
de glatte Traade ere billigere end Pigtraadene, har man forssgt at spare ved
kun at anvende 1 ä 2 Pigtraade og til Resten at bruge glatte Traade; men
Erfaringen viser, at en slig Kombination endog er farlig, fordi Dyrene lege
med og bryde paa den glatte Traad og derved komme i Klemme mellem
Pigtraadene oven- og nedenfor. De bedste Pigtraade have 4 Pigge samlede
paa eet Sted med 10 Tommers Afstand mellem hvert Sæt Pigge; thi hvor-
ledes end Traaden bliver drejet, vil der være Pigge, som vise mod de Krea-
turer, som ville bryde igennem, og disse Pigtraade give derfor ikke alene