Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
395 Hegning. holdes fugtige, indtil de komme i Jorden. Sættes Hegnet i Hedejord, er Fremgangsmaaden ganske den samme, kun at man i ethvert Tilfælde maa bruge Bjærgfyr enten i Blanding med Gran eller alene. Er Jorden god og fugtig, vil der let komme frodig Græsvækst omkring Granerne, og hvis Græsset tegner til at ville kvæle Granerne, maa det afrnskes; men sligt be- hoves dog kun paa lavt liggende Steder. Tre å fire Aar efter Sætningen, naar Granerne ere i Færd med at skyde til Vejrs, have de godt af, at der plojes en Fure op ad dem, eller kastes nogle Tommer Jord over deres Fod, og det samme, bor senere gentages nogle Gange. Slige Hegn ville vokse frodigt især i Agermark, og der er ingen Fare for, at Kreaturerne stUlle nedtrampe eller cede dem, naar der ssrges for, at der ikke tsjres op ad dem. I en Alder af 10 å 15 Aar ville de have naaet Mandshsjde eller mere. Man behsver ikke at klippe eller strldse dem, og de kunne ganfle skotte sig selv. Pilehegn, dels paa Jorddiger og dels paa flad Jord, ere vel endnu temmelig almindelige, men kunne dog ikke særlig anbefales, da Pilene ædes af Kreaturerne og derhos hegne daarligt. Stengcerderne ere hos os i Regelen et Produkt fra Fortiden, da man ved at rydde Markerne for Sten, frigjorde sig for disse ved at bruge dem i Digerne. Nutildags opfsres kun meget lidt deraf, fordi Stenbehold- ningerne ere betydelig formindstede; ja paa ikke faa Steder nedriver man de gamle Stendiger for at sælge Stenene til Vejbrug og andet BygningsbrUg. Staaltraadshegn have derimod i den senere Tid vundet særdeles megen Udbredelse, og de fortjene derfor en mere udforlig Beflrivelse. Man bruger dels Træstolper, dels Jcernstolper, fæstede i Sten, og mellem Stol- perne anbringes i Regelen 3 galvaniserede Hegntraade, naar der skal hegnes for Heste og Kvæg, og 5 Traade, naar der hegnes mod Faar. Hegnets Hsjde fra Jorden til den oberste Traad, er 40 ä 42 Værktommer. Traadene kunne enten være glatte eller forsynede med Pigge (Pigtraad). De glatte Traade hegne ikke tilstrækkeligt, fordi Kreaturerne bryde paa dem og bringe Forstyrrelse i Hegnet, hvorimod Pigtraadene med hver Dag vinde ftørre Anerkendelse. Kreaturerne lære meget hnrtig at vogte sig for Piggene, og det er yderst sjældent, at noget af dem tager Skade. Da de glatte Traade ere billigere end Pigtraadene, har man forssgt at spare ved kun at anvende 1 ä 2 Pigtraade og til Resten at bruge glatte Traade; men Erfaringen viser, at en slig Kombination endog er farlig, fordi Dyrene lege med og bryde paa den glatte Traad og derved komme i Klemme mellem Pigtraadene oven- og nedenfor. De bedste Pigtraade have 4 Pigge samlede paa eet Sted med 10 Tommers Afstand mellem hvert Sæt Pigge; thi hvor- ledes end Traaden bliver drejet, vil der være Pigge, som vise mod de Krea- turer, som ville bryde igennem, og disse Pigtraade give derfor ikke alene