Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gødningsmidlerne.
487
Grundplan.
B
Fig. 219. Moddingsted med Ajlebeholder.
er ofte faa sortyndet, at 10,000 Pd. deraf hut indeholde 2 Pd. Kvcrlftos,
medens almindelig Ajle i Msddmgstedet gerne indeholder 10 Pd Km.de
man helt undgaa at faa Regnvand i Moddingsted og Allebeholder,
vilde der vindes ikke faa lidt derved: ingen udvadflet Gsdnmg, kraftigere
Ajle, mindre Udgift til Beholder og mindre Transport af Sljte. Den
eneste Maade, hvorpaa alt Regnvand kan undgaas i Msddmgstedet, er, at
bette overbygg-r, indrettes fom Moddinghus, hvorved Moddmg-n fuld-
stcendig besiyttes mod
Vejrligets Paavirkning i
enhver Henseende og
altsaa kan komme til at
ligge under de samme
Vilkaar som under Dy-
rene i Godningsstalden.
Det koster imidlertid ikke
jaa lidt at bygge Msd-
dinghns, men hvor man
ikke kan strs rigeligt
med Halm eller Tsrve-
jord, maa det desuagtet
anbefales som meget hen-
sigtssvarende og lsn-
liende, hvad Praksis nok-
som stadfæster.
I denne Bogs sidste
Afsnit vil der blive givet
nærmere Anvisning om Stal-
denes , Moddingstedets og
Ajlebeholderens Beliggenhed
og Indretning.
ivmuuiv}. ,
~ Slaldgsdningens Pleje under Opbevaringen. Bel indrettede Sta de med
vandtætte Gulve og Rendestene, tilsvarende aabne eller overbyggede Moddmg-
steder samt Ajlebeholdere tjene væsentlig til at hindre Spild ved For-
dampning, altsaa Tab af Ammoniak og Svind i Rumfang.
Under Staldgødningens Opbevaring er den tilbøjelig til at komme i Gæring, hvor-
under dens organifle Bestanddele omsættes mere eller mindre. Dens kvælstofhold ge For-
b ndels r komme lettest i Gæring: Urinens livligst, de faste Ekskrementers noget langsonnn re
X U trægt, «dens d-n- »-st°ndd°l° ,un ® .
Gcerinaen men omsættes dog derunder. Aarsagen til Gænngeu er, at Luften, der rnde
(Fermenter, B--.E) °s Ar. trænø« »b , «W.
M i beune finde G-ringSIim°m d-n fornotme 9itering og o»nfle Lioåbe ingdfer. Fug
t.°h°d B°rm° °g Mqang aj 3lt. Under d°r°- B-Ist °g F°°m--mg d° d°
„ae »e Omsåninger i G°di>mgm, fmn vi I°ld° ®æring -ll-r $otr«abnel|e. eur-