Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

 Gødningsmidlerne. 505 Foraar og Efteraar, og forflellige Fjender ødelægge Lovet, saa at Bestanden hyppig bliver noget aaben. Trods forflellige Ulemper ved Bælgplanternes Dyrkningsforhold have de ubetinget langt ftørre Betydning til Grsngodning end de andre. Den væsent- ligste Ulempe er den lange Voksetid, som medfsrer, at man kun paa de letteste Jorder med lav Jordrente kan give Afkald paa anden Benyttelse af Jorden under deres Udvikling. Vort Efteraar er sædvanlig for kort og for koldt til en antagelig Udvikling af Bælgplanter, der saas efter Host, men paa noget bedre Sandjord, hvor man ikke vil indromme Grongsdningsplanten en sommer, kan man lade Spiring og fsrste Udvikling foregaa Under en Sæd- art (t. Eks. Havre eller Rllg) som Dcekfrugt. Efter dennes og Bælgplantens Udviklingshastighed og efter andre Forhold maa man enten saa Grsngsdnings- plantens Frs samtidig med Dcekfrugtens eller saa Bælgplantens Frs, efter at Dcekfrugten har naaet en passende Udvikling. Til Saaning samtidig med Havre, men dog med svagere Dækning passer f. Eks. Serradela, flere Arter af Klsver og nærstaaende Foderplanter, og til Saaning i Rug om Foraaret kunne baade disse, Uldhaaret Vikke og Lupin anvendes. Efter Dcekfrugtens Host vil da Bælgplanten staa parat til en kraftig og hurtig Udvikling, hvis Vejret er gunstigt, og navnlig vil dette naturligvis knnne fle efter Rllg eller efter Havre, som hsstes gron. I Lsbet af Efteraaret kan da samles en be- tydelig og rig Plantemasse, som nedplojes henimod Vintertiden eller tidligt Foraar. Natnrligvis kræves hertil ren Jord, som kan undvære væsentlig Efteraarsbearbejdning, og det er af særlig Vigtighed, at den magre • Sandjord om Efteraaret fsr Dcekfrngtens Saaning forsynes rigelig med Kali og Fosforsyre. Det nærmere om de anførte Planter og deres Dyrkning meddeles senere, og der henvises ogsaa til et senere Afsnit med Hensyn til Dyrkning af andre Planter, der kan være Tale om at anvende som Grsngodning. b. Latringodning. I de gamle Knlturlande, Kina og Japan, hvor Husdyrbruget er ringe, spille de menneflelige Ekskrementer en meget stor Rolle som Gsdningsmiddel. Europæerne have Modbydelighed for at beskæftige sig dermed, og der vises i næsten alle Lande i Europa saa megen Forsommelighed ved Opsamlingen, at den storste Del gaar helt tabt for Agerbruget. Mlrngde og Indhold af Vlrrdistoffer angives af Heiden pr. Individ aarlig i Pd. omtrent saaledes: Faste Ekskrementer .. Flydende do Friske Ekskre- menter. Tørstof. Organist Stof. Kvælstof. Fosforsyre. Kali. 97 876 22 47 19 36 1-8 8-8 1-2 1.3 0.5 1-6 I alt Pd.... 973 69 55 10.4 2.5 2-x