Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
518
Gpdnillgcn.
at nedbringes paa anden Maade end ved en let Harvning, og selv denne
vil sædvanlig være awerflodig, naar der ikke anvendes særlig stor Mængde
paa een Gang; thi det er da tilbojeligt til at danne Skorpe paa Jorden.
Den specielle Anvendelse for de enkelte Kulturplanter og Indflydelsen paa deres
Kvalitet og Kvantitet vil blive omtalt under disses Dyrkning.
Svovlsurt Ammon er den kvcelstofrigeste Godning, vi have, idet den
indeholder omtrent 21 pCt., men Handelsvaren er dog hyppig saa uren, at
Kvcelstofmamgden gaar ned til 19 å 20 pCt.
Gødningsmidler fremstilles sædvanlig af Gasvandet, der vindes som Biprodukt ved
Tilvirkning af Belysningsgas; men vindes ogsaa ved Kokesfabrikationen og paa andre
Maader.
Paa Grund af dets Rigdom paa Kvælstof er Saltet særlig ftikket til at indblandes
i andre Gødninger for at forhøje Kvælstofprocenten, hvor denne er for lav i Forhold til
Mængden af Fosforsyre eller Kali. Derved fremkommer bl. a. Gødninger, som sælges
under Navnet Kali-Ammoniak-Superfosfat eller Ammoniak-Superfosfat med vekslende
Forhold mellem Værdistosferne.
Det svovlsnre Ammon er let oploseligt, og Vcerdistoffet absorberes af
de gode Jorder, hvilket er en Fordel i Sammenligning med de salpetersure
Salte, men det svovlsure Ammon maa dog i det væsentlige omdannes til
salpetersurt Salt, inden det optages af KllltUrplanterne.
Denne Omdannelse (Nitrifikation) skyldes, som tidligere nævnt, en Bakterie, og
de Undersøgelser, der ere anstillede over Omfanget og Hurtigheden af Ammonsaltets Om-
dannelse til Salpetersyre, vise da ogsaa, at de kendte Betingelser for Salpetersyrebakteriens
Virksomhed her gøre sig gældende.
Ogsaa direkte Dyrkningsforsog med forstellige Kulturplanter pege i
samme Retning, idet Virkningen er særlig gunstig paa varm, poros,
kalkholdig Jord med gode Fllgtighedsforhold, ret humusrig og ifølge sin
Kulturtilstand sandsynligvis rig paa de paagceldende Mikroorganismer. Under
saadanne Forhold staar Virkningen af svovlsurt Ammon ikke i Hurtighed og
Fuldstændighed — o: svarende til Indholdet af Kvælstof — ret meget til-
bage for de hurtigst virkende Kvælstofgsdninger, de salpetersure Salte.
Ifølge forstellige omhyggelige Forsog, særlig af P. Wagner, kan Virkningen af en
vis Mængde Kvælstof i Ammoniaksalt sættes til omtrent 90 pCt. af samme Kvantum
Kvælstof i salpetersurt Salt, alt under de nævnte gunstige Forhold. Paa raa, kalkfattig
Humusjord kan Virkningen af Ammoniakkvcrlstof gaa ned til 7S af Salpeterkvælstoffets
Virkning.
I Handelsvaren findes undertiden ringe Mængder af et giftigt Stof, Rhodan-
ammonium, som dog næppe virker væsentlig stadeligt i smaa Mængder, hvis Gødningen
udsaas nogle Uger for Sæden.
De her anførte Forhold angaaende Kvcelstoffets Oplsselighed og Virkning
gælde i det væsentlige for alle andre Godninger, hvor den overvejende Del af
Kvælstoffet findes som Ammoniaksalt, men Resultatet er sædvanlig vansteligere
at fastslaa, paa Grund af at forstellige Indblandinger ove en Bivirkning.
Foruden de to nævnte Gødningsmidler vindes undertiden ftørre Mængder Kvæl-
stofgødning af forskelligt Affald. Herhen horer Blodmelet, der bestaar af torret Blod