Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
518 Gpdnillgcn. at nedbringes paa anden Maade end ved en let Harvning, og selv denne vil sædvanlig være awerflodig, naar der ikke anvendes særlig stor Mængde paa een Gang; thi det er da tilbojeligt til at danne Skorpe paa Jorden. Den specielle Anvendelse for de enkelte Kulturplanter og Indflydelsen paa deres Kvalitet og Kvantitet vil blive omtalt under disses Dyrkning. Svovlsurt Ammon er den kvcelstofrigeste Godning, vi have, idet den indeholder omtrent 21 pCt., men Handelsvaren er dog hyppig saa uren, at Kvcelstofmamgden gaar ned til 19 å 20 pCt. Gødningsmidler fremstilles sædvanlig af Gasvandet, der vindes som Biprodukt ved Tilvirkning af Belysningsgas; men vindes ogsaa ved Kokesfabrikationen og paa andre Maader. Paa Grund af dets Rigdom paa Kvælstof er Saltet særlig ftikket til at indblandes i andre Gødninger for at forhøje Kvælstofprocenten, hvor denne er for lav i Forhold til Mængden af Fosforsyre eller Kali. Derved fremkommer bl. a. Gødninger, som sælges under Navnet Kali-Ammoniak-Superfosfat eller Ammoniak-Superfosfat med vekslende Forhold mellem Værdistosferne. Det svovlsnre Ammon er let oploseligt, og Vcerdistoffet absorberes af de gode Jorder, hvilket er en Fordel i Sammenligning med de salpetersure Salte, men det svovlsure Ammon maa dog i det væsentlige omdannes til salpetersurt Salt, inden det optages af KllltUrplanterne. Denne Omdannelse (Nitrifikation) skyldes, som tidligere nævnt, en Bakterie, og de Undersøgelser, der ere anstillede over Omfanget og Hurtigheden af Ammonsaltets Om- dannelse til Salpetersyre, vise da ogsaa, at de kendte Betingelser for Salpetersyrebakteriens Virksomhed her gøre sig gældende. Ogsaa direkte Dyrkningsforsog med forstellige Kulturplanter pege i samme Retning, idet Virkningen er særlig gunstig paa varm, poros, kalkholdig Jord med gode Fllgtighedsforhold, ret humusrig og ifølge sin Kulturtilstand sandsynligvis rig paa de paagceldende Mikroorganismer. Under saadanne Forhold staar Virkningen af svovlsurt Ammon ikke i Hurtighed og Fuldstændighed — o: svarende til Indholdet af Kvælstof — ret meget til- bage for de hurtigst virkende Kvælstofgsdninger, de salpetersure Salte. Ifølge forstellige omhyggelige Forsog, særlig af P. Wagner, kan Virkningen af en vis Mængde Kvælstof i Ammoniaksalt sættes til omtrent 90 pCt. af samme Kvantum Kvælstof i salpetersurt Salt, alt under de nævnte gunstige Forhold. Paa raa, kalkfattig Humusjord kan Virkningen af Ammoniakkvcrlstof gaa ned til 7S af Salpeterkvælstoffets Virkning. I Handelsvaren findes undertiden ringe Mængder af et giftigt Stof, Rhodan- ammonium, som dog næppe virker væsentlig stadeligt i smaa Mængder, hvis Gødningen udsaas nogle Uger for Sæden. De her anførte Forhold angaaende Kvcelstoffets Oplsselighed og Virkning gælde i det væsentlige for alle andre Godninger, hvor den overvejende Del af Kvælstoffet findes som Ammoniaksalt, men Resultatet er sædvanlig vansteligere at fastslaa, paa Grund af at forstellige Indblandinger ove en Bivirkning. Foruden de to nævnte Gødningsmidler vindes undertiden ftørre Mængder Kvæl- stofgødning af forskelligt Affald. Herhen horer Blodmelet, der bestaar af torret Blod