Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gødningsmidlerne. 527 Da disse Fabriksprodukter ere meget rigere paa Kali, end de raa Salte, benyttes de særlig, hvor Transporten er meget lang, og de svovlsure Salte foretrækkes desUden til visse Kulturplanter fremfor de raa, klorholdige Salte. Af disse have dog enkelte og særlig Kainiten hidtil spillet den langt overvejende Rolle som Godningsmiddel, og det er da ogsaa i denne Form, at Kaligsdningen har faaet Indpas her i Landet, saa at ForbrUget af Kainit nn er naaet op til over 8 Millioner Pd. fra en ren Ubetydelighed i 1888. Forbruget i Udlandet stiger enormt, og man soger derfor nu i Tyskland at erstatte den med Carnallit, som der findes langt ftørre Mængde af, men denne egner sig mindre godt for lang Transport, da Kaliprocenten er saa lav. Anvendelsen af Kalisaltene har altsaa væsentlig Betydning paa Hllmnsjorder og Sandjorder, der ere fattige paa Kali. De knnne her benyttes til alle vore almindelige KultUrplanter, men disse have dog for- flellig Bemægtigelsesevne over for Kali. Runkelroerne, som kunne berove Jorden 4 ä 6 Centner Kali pr. Td. Ld. eller en halv Snes Gange saa meget som en normal Hvedeafgrsde, have ifølge nogle Forssg ikke vist sig taknemmelige for Kaligsdning paa gode Lerjorder, fordi de have Evne til at bemægtige sig Kali af Jordens tungt oplsselige Forbindelser, men dyrkes de paa Jord, hvor der næsten intet Kali findes, maa det naturligvis til- fsres, og man bsr heller ikke f orub jætte, at det altid er Uvirksomt paa Lerjord. Det har vist sig, at Kvaliteten af Sukkerroer og Kartofler kan lide ved direkte Tilforsel af raa Kainit, idet Procentmængden af henholdsvis Sukker og Stivelse er gaaet ned, og man har derfor mange Steder foretrukket at anvende svovlsure Salte, som ikke ove denne Virkning, eller at give Kaligodning til Forfrugten for Roerne. Under andre Forhold har man kunnet anvende betydelige Mængder Kainit til Sukkerroer uden Skade for Sukkerholdigheden. For Kartoffelens Vedkommende synes den nødvendige Mængde Kali, særlig paa let Jord, at burde anvendes til Forfrugten. Af Sædarterne synes Byg og Rug at give forholdsvis stsrst Udslag for Kaligsdning, og dette har stor praktifl Betydning for Rugens Ved- kommende, da den dyrkes i saa stor Udstrækning paa let Jord (se Fig. 229). For Maltby g gets Vedkommende vil en Forøgelse af Udbyttet ved Kaligodning være saa meget mere rentabel, som herved tillige Indholdet af Kvælstof bliver relativt mindre, hvilket giver Bygget storre Værdi som Maltvare; men det er vist tvivlsomt, om man paa vore gode Lerjorder vil kunne opnaa væsentligt Udslag af Kaligodning til Byg. Havren har i det hele temmelig stor Bemægtigelsesevne, og den vil desuden, bortset herfra, ikke give saa stort Udslag for Kaligodning som de andre Sædarter, fordi Havre- straaet er meget rigt paa Kali, og der behoves altsaa t. Eks. mere Kali for at frembringe en vis Mængde Havrestraa end samme Mængde Bygstraa; men det gælder naturligvis for Havren som for Roerne, at der maa tilføres Kali, hvor der intet er i Jorden, og Havren dyrkes jo paa al Slags Jord. Hvede dyrkes sædvanlig paa kalirig Lerjord, og man behover derfor næppe at stænke den særlig Opmærksomhed i denne Retning. Ncer beslægtede med Kornarterne ere Græsserne nt. H. t. Kalitrang, og Tilforsel af Kali er et overmaade vigtigt og sædvanlig ganfle nodvendigt