Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Redskaber og Maskiner til Saaning af Korn og Fr^ 569 Ved Inddelingen og Ordningen af Rækkerne er det allerede bemærket, at man med en lille Rækkeafstand helst bor have et ulige Antal; man sorger tillige gerne for, at Afstanden fra det yderste Skære til Midten af Korehjulet er */. Rækkeafstand, for at man kan benytte Hjulsporet til Rettesnor ved næste Omgang. Har man stor Rækkeafstand, som f. Eks. ved Roesaaning, kan det indtræffe, at Sporbredden ikke passer med et helt Antal Rækker; man kan da hjælpe sig, hvis For- vognens Aksel kan forlænges eller forkortes, ved at ændre denne, indtil Afstanden fra yderste Skære til Retningen af Forhjulet er Halvdelen af Rækkeafstanden, og da styre efter Forvognens Spor. Kraftforbruget til en Radsaamafiine er naturligvis afhængigt af Jordbundens Be- skaffenhed, den Dybde, hvortil Skærerne arbejde, og Maskinens Vægt og kan veksle mellem 16 og 40 Pd. (8—20 Kg.) Træk for hver Række. Som Middeltal kan regnes c. 24 Pd. (12 Kg.) for hver Række, hvilket omtrent svarer til 12 Rækker for 2 Heste og 19 Rækker for 3 Heste i jævnt Dagsarbejde. Dagsarbejdet kan bereglles at være 7 å 8 Tdr. Land for en 673 Fod (2 Meter) bred Maskine. 3. Pletsaamaskiner. Allerede ved Radsaaningen tilsigter man blandt andet en Besparelse i Saasæd, og naar Udsæden stal give Planter, der staa enkeltvis med stort Voksernm (Roer m. ft), er det naturligt at drive Besparelsen endnu videre og at lægge Froet pletvis. Man er efter forflellige Forssg bleven staaende ved den Fremgangs- maade at trække Furen som til Radsaaning og indrette Saaapparatet saa- ledes, at det aflægger Froet pletvis. Dette kunde tænkes udfort, ved at Saahjulene udstroede Froet i storre Partier med længere Mellemrum; men selv om Froet kommer i en samlet Masse fra Saahjulet, vil det paa Vejen ned gennem Sædlederen spredes saa meget, at der praktisk talt alligevel ikke naas nogen Pletsaaning. Man opnaar det bedste Resirltat ved at anbringe Sædfordelingsapparatet saa nær Jorden som muligt — det vil altsaa sige „i Skæret". Af de for- flellige Fordelingsapparater, man har anvendt, skal her netop nævnes, at man fortrinsvis til Haandkraftmastiner ser benyttet frem- og tilbagegaaende Sknd eller rundtgaaende Skiver, begge paa Flader, der med passende Mellem- rum lade et Maal Fro slippe ned. Til Hestekraft benyttes oste de almindelige Radsaamasiiner, forsynede med Virke til Pletsaaningen. Dette bestaar s. Eks. af en bevægelig Klap, der sidder i Skærets Kanal. Fig. 247 viser, hvorledes det kan ordnes. Paa Ksrehjulet sidder en Ring med Stifterne 1, 2, o. s. v. Hver Gang en af disse kommer til Vægtstangsarmen g, faar denne et Tryk nedad til den prmkterede Stilling, hvorved den trækker Armen d til hojre og c med Klappen h opad, saa at Froet falder ned. En Fjeder f spænder hurtigt Klappen tilbage, og den opsamler nu Fro, indtil den næste Stift paa Hjnl- ringen kommer. En anden Ordning er vist i Fig. 248.