586
Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget.
stærke Krydderstosfer, og hvor den optræder i ftørre Mængde paa Engene
(Vandmynte) eller paa Agrene (Agermynte), virker den hæmmende paa Kvægets
Fig. 267. Vandnavle.
(Hydrocotyle vulgaris).
Mcelkegivning. Adskillige andre Planter, der inde-
holde stærke, krydrede eller bitre Stoffer, s. Eks.
Rsllike, give i alt Fald Mælken en bitter Smag,
selv om de ellers ikke stade Kvæget. Den saakaldte
Benflorhed hos Kreaturerne tilsirives ofte visse
bestemte Planter, saaledes den i jydste Kærmoser
hyppige, gnle Benbræk; men sandsynligvis
styldes den snarere den Omstændighed, at hvor
saadanne Planter som den nævnte Benbræk, Star,
Padderokke, Siv o. fl. ere dominerende paa Kær-
jorder eller magre, Udpinte Jorder, mangler den for
den normale Knokkeldannelse nsdvendige fosforsure
Kalk i Foden. Vibefedt eller Jglegræs, som vokser paa vaade Enge, især
i Hedeegne, og som Udmærker sig ved sine rosetstillede klæbrige Blade og et
kort Skaft med en uregelmæssig blaa Blomst, er almindelig anset som stadelig
for Faar; den betragtes ogsaa i Skandinavien som Aarsag i den saakaldte „lange
Mælk", hvad der dog er meget tvivlsomt. Naar visse Græsarter angives at
være giftige eller skadelige for Kvæget, styldes det snarere de til saadanne Græsser
knyttede Meldrojer end selve Græsset. Overhovedet trænges der meget til For-
jog for at faa Klarhed over disse idelig opdukkende Sporgsmaal om snart en,
snart en anden Plantes Giftighed eller skadelige Forhold til Kreaturerne.
Af Svampe gives ogsaa en Del, som have giftige Virkninger, og som