Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

600 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. trykte graa Pletter, dels rmidt om Hjerteskuddet, dels ned ad Siderne. I disse Pletter vise sig talrige smaa, sortagtige Vorter, som ere Beholdere af Knop- celler, der ved Modenheden udtræde af en fin Kanal i Spidsen i Form af en bugtet Ranke af ksdrsd Farve. I Klllerne overfmes Smitten let fra den ene Glllerod til den anden, naar de ligge frit paa hverandre nden mellem- liggende Jordlag, og samtlige Gulerodder i saadanne Knler kunne undertiden blive angrebne og odelagte, idet Myceliet gennemtrcenger ftørre eller mindre Dele af Roden og bringer ben J Forraadnelse. Naar Gnlersdder, selv om de kun ere svagt angrebne af Svampen, efter Overvintringen Udplantes til Froavl, vandrer Svampevævet fra Roden op i Stængelen, paa hvilken der da ses brungraa Striber og Pletter, iscer ved Stængelledene, og i disse findes da de samme Vorter og rodlige Ranker som paa Roden. Saadanne Stængler naa sjælden videre end til Blomstring; de visne, for end de naa at sætte Frugt- Denne Svamp er derfor af betydelig Skade for Frsavlen, og ofte gaar over Halvdelen af Planterne til Grunde paa den nævnte Maade. Det bedste Middel mod denne Sygdom vil vistnok være at surge for Udplantning as fuldstændig sUnde Gnlerodder til Froavl. Denne Svamp er mærkeligt nok hidtil ikke kendt uden for Danmark. Gulerodens Branddug (Macrosporium Dauci) viser sig om Eftersonuneren paa Gule- rodstoppens ydre Blade som sorte Pletter, der efterhaanden brede sig over hele Bladet, 09- den bevirker, at Bladene sammenkrølles paa forskellig Vis og miste Evnen til at assimilere. Fra Bladene trænger Svampen sig ofte ned i selve Rodens ovre Del .og farver denne sortagtig. Medens Svampevævet er fijult inden i Bladene og Roden, ud- vikle de mørkebrune, kolledannede, mangerummede Knopceller sig paa Overfladen. Syg- dommen optræder pletvis i Gulerodsmarker og breder sig videre fra disse Pletter; man bor derfor hurtigst muligt borttage saadanne enkelte Planter, som man bemærker at være angrebne paa den nævnte Maade. 6. Sygdomme hos Kartofler. Kartofler lide af en Del forstellige Sygdomme, foraursagede af Svampe, saaledes en Knoldforraadnelse, der fremkaldes af Smorsyre-Bakterien, samt Sklerotiesyge og Rodfiltsyge, der allerede ere omtalte Under Fællessyg- domme. Kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), horer til Bladstimmel, svampene. Det er næsten altid denne Svamps Angreb, der menes, naar man i daglig Tale bruger Ordet Kartoffelsygdom. Sygdommen begynder illcd, at der paa Kartofselbladene vise sig brun [i g e, efterhaanden msrkere, til sidst sortagtige Pletter, der vedblive at vokse i Omfang og kunne vedblive at brede sig over hele Bladpladen. Paa Undersiden af disse Pletter opstaar i fugtigt Vejr et hvidgraat, pudret Skimmellag, dannet as de gennem Spalte- aabningerne srembrhdende grenede Hyfer, som Bære de citronformede Knop- celler, ■cnben i hver as disse Udvikles en Del bonnesormede Sværmsporer,