Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Skadelige Dyr. 609 lineata). Den er 4 Lin. lang og omtrent halvt saa bred, smudsig gul af Farve med fem sorte Længdestriber paa hvert Vingedække. Dette Insekt horer oprindelig hjemme i det vestlige Nordamerika, hvor det lever paa en vildtvoksende Natstyggeart. Men da man begyndte at dyrke Kartofler i disse Egne, gik den over paa Kartoffelplanten og bredte sig dernæst efterhaanden til de ostlige Dele af de Forenede Stater, hvor den har gjort uhyre stor Skade. Ogsaa til Tystland er den i de seneste Aar bleven indslæbt, men er atter bleven udryddet'; i vort Land er den ikke set. Baade Larven og det fuldkomne Insekt afæde Kartoffelplantens Blade, hvilket naturligvis Hemmer eller standser Knold- dannelsen. Paa Grund af sin meget store Frugtbarhed er det et særdeles farligt Insekt, som maa imodegaas med storste Energi, hvilket da ogsaa er flet paa de Steder, hvor det har vist sig i Europa. b. Aarevingede. Af denne Insekt-Orden, til hvilken Bier og Hvepser hsre, optræde kun enkelte som fladelige for Landbrugets Kulturplanter. Bladhvepserne kendes fra de fleste andre Aarevingede paa, at der ikke findes nogen Jndsnoring mellem Bryst og Bagkrop; Legemet er kort, Vingerne forsynede med et temmelig teet Ribbenet. Ved Hjælp af en fort, savtakket Læggebraad ridse Hunnerne Furer i Blade og lægge Æggene deri. Larverne ligne i Regelen Sommerfuglelarver; det er langstrakte, polseformige Larver, der foruden tre Par Brystfodder bære et forskelligt Antal (i Regelen 7 eller 8 Par) Gangvorter paa Undersiden af Bagkroppen. Til denne Gruppe horer Turnips-Blad hvepsen (Athalia spinarum) sse Farve- tavlen Fig. 7 og 8]. Selve Hvepsen er uden Betydning, men dens Larve, som er graa- gron med tre sortagtige Længdestriber, gør paa mange Steder Skade ved at æde Bladene af Turnips og Rutabaga, saaledes at kun de grovere Ribber staa tilbage, hvilket naturlig- vis medforer, at Roden standses i Væksten; ogsaa paa flere andre Korsblomstrede kan den optræde. Nær beslægtede med Bladhvepserne ere Trahvepserne, hvis Larver for storste Delen leve i Bed. Til dem horer en Form, som gør Skade paa vore Marker, nemlig Halmhvepsen (Cephas pygmæus). Lige- som hos Bladhvepserne ere Bryst og Bagkrop ikke ved nogen Jndsnoring stilte fra hinanden, men Legemet er noget mere flankt. Dyret er glinsende sort med et Par gule Tvcerbaand paa Bagkroppen. Længden er 3 Lin. Hunnen har en kort Læggebraad, med hvilken den om For, aaret anbringer sine Æg i Stængelen af Rug- og Hvedeplanter, eet SEg i hver Plante. Larven, som er bleg og lemmelos, lever inde i den hule Stængel, paa hvis indvendige Side den gnaver, og hvis Tværvægge den gennembryder; som en Folge af Larvens Gnav blive de angrebne Planter blege og svage, og Aksene indeholde faa eller ingen Korn. Hen paa Sommeren begiver Larven sig ned i den nederste Del af Straaet, spinder et Hylster omkring sig, overvintrer og forpupper sig næste Foraar for snart efter at forvandle sig til fuldkomment Insekt. 1 3 Fig. 288. Halmhvepsen. 1 Hun, forstyrret. 2 Larven i naturlig Størrelse. 2’ samme forstyrret. 3 nederste Del af et Rugstraa med en Larve. Landmandsbogen II. 40