Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
614 Landbrugsplanternes Fjender as Plante- og Dyreriget. men i mange andre Lande har det gjort betydelig Skade. Særlig bekendte ere de Nde- lcrggelser, font det har anrettet paa Hveden i Nordamerika*). I Europa er det optraadt i Rusland, Tyskland og flere Lande, i de senere Aar ogsaa i Norge og i Storbritannien (hvor det indtil 1886 var ubekendt); i sidstnævnte Land, hvor det især er optraadt i de ostlige Egne, har det navnlig gjort Skade paa Byg. Folgende Fluearter gøre Skade paa vore Marker: Fri tf lu en (Oscinis frit) er en lille sort, metalglinsende Flire af 1 Lin. Længde; Larven er som saa mange andre FlUelarver en hvidlig Maddike med to sorte Mmidkroge (1—2 Lin. lang). Insektet optræder i tre Genera- tioner om Aaret. Den forste af disse, der træffes om Foraaret, lægger Mg paa Unge Havre- eller Bygplanter, hvis Hjertestud Larverne fortære. Disse Larver Udvikles til det andet Kuld, hvis Larver leve i Akset af Byg eller Havre, hvor de begnave de unge Korn. Det tredje Kuld lægger Wg paa de unge Vinter- scedsplanter, paa hvilke Larverne af Fritfluen træffes om Efteraaret; inden Vinteren forpnppe de sig, Pupperne overvintre og blive til forste Knld næste Aar. Fritflilm — der som Larve foruden paa de nævnte ogsaa kan leve paa for- skellige andre Græsarter — gør især Skade Fig. 296. Fritfluen, paa Vaarsæden; ved dens Gnav paa de yngre forstorret og i nat. Storrelse. Planter sdelcegges disse hyppig i stort Om- fang; ved Gnavet paa de Unge Korn i Akset hindres disse i at udvikle sig normalt. Den er almindelig udbredt her i Landet. Bygfluen (Chlorops tæniopus) er gul af Farve med sorte Øjne og Fslehorn; ogsaa nogle Striber paa Bryst og Bagkrop ere sorte; Dyret er F/2 Lin. langt. Larven, en hvidlig Maddike af 2—3 Lin. Længde, træffer man i Bygplanter, hvis Aks endnu ere fuldstændig indesluttede i Bladskeden. Den sidder i disse og begnaver Blomsterne, der som en Folge heraf ikke Udvikle ordentlige Korn; senere gnaver den en dyb Fure paa den ene Side af Straaet indtil den sverste Ledknnde; her forpupper den sig. Folgen af denne Behandling af Straaet er, at dette ikke kan strække sig i Længden, Akset strider enten slet ikke eller ufuldstændig ud. Foruden denne Generation om Sommeren i Byg (ben træffes i svrigt i Hvede og Rug) er der en anden Generation, der overvintret som Larve i den unge Vintersæd. Gulerodsfluen (Psila rosæ) er en glinsende sort Flue med rsdgult *) Navnet „Hessifl Flue" (Hessian Fly) er givet det i Nordamerika, idet man (urigtig) antog, at Dyret var slæbt ind af de hessifle Lejetropper, som af England anvendtes mod Amerikanerne i Uafhængighedskrigen.