Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
614
Landbrugsplanternes Fjender as Plante- og Dyreriget.
men i mange andre Lande har det gjort betydelig Skade. Særlig bekendte ere de Nde-
lcrggelser, font det har anrettet paa Hveden i Nordamerika*). I Europa er det optraadt
i Rusland, Tyskland og flere Lande, i de senere Aar ogsaa i Norge og i Storbritannien
(hvor det indtil 1886 var ubekendt); i sidstnævnte Land, hvor det især er optraadt i de
ostlige Egne, har det navnlig gjort Skade paa Byg.
Folgende Fluearter gøre Skade paa vore Marker:
Fri tf lu en (Oscinis frit) er en lille sort, metalglinsende Flire af 1 Lin.
Længde; Larven er som saa mange andre FlUelarver en hvidlig Maddike
med to sorte Mmidkroge (1—2 Lin. lang). Insektet optræder i tre Genera-
tioner om Aaret. Den forste af disse, der træffes om Foraaret, lægger Mg
paa Unge Havre- eller Bygplanter, hvis Hjertestud Larverne fortære. Disse
Larver Udvikles til det andet Kuld, hvis Larver leve i Akset af Byg eller
Havre, hvor de begnave de unge Korn. Det
tredje Kuld lægger Wg paa de unge Vinter-
scedsplanter, paa hvilke Larverne af Fritfluen
træffes om Efteraaret; inden Vinteren forpnppe
de sig, Pupperne overvintre og blive til forste
Knld næste Aar. Fritflilm — der som Larve
foruden paa de nævnte ogsaa kan leve paa for-
skellige andre Græsarter — gør især Skade
Fig. 296. Fritfluen, paa Vaarsæden; ved dens Gnav paa de yngre
forstorret og i nat. Storrelse. Planter sdelcegges disse hyppig i stort Om-
fang; ved Gnavet paa de Unge Korn i Akset
hindres disse i at udvikle sig normalt. Den er almindelig udbredt her i
Landet.
Bygfluen (Chlorops tæniopus) er gul af Farve med sorte Øjne og
Fslehorn; ogsaa nogle Striber paa Bryst og Bagkrop ere sorte; Dyret er
F/2 Lin. langt. Larven, en hvidlig Maddike af 2—3 Lin. Længde, træffer
man i Bygplanter, hvis Aks endnu ere fuldstændig indesluttede i Bladskeden.
Den sidder i disse og begnaver Blomsterne, der som en Folge heraf ikke
Udvikle ordentlige Korn; senere gnaver den en dyb Fure paa den ene Side
af Straaet indtil den sverste Ledknnde; her forpupper den sig. Folgen af
denne Behandling af Straaet er, at dette ikke kan strække sig i Længden,
Akset strider enten slet ikke eller ufuldstændig ud. Foruden denne Generation
om Sommeren i Byg (ben træffes i svrigt i Hvede og Rug) er der en
anden Generation, der overvintret som Larve i den unge Vintersæd.
Gulerodsfluen (Psila rosæ) er en glinsende sort Flue med rsdgult
*) Navnet „Hessifl Flue" (Hessian Fly) er givet det i Nordamerika, idet man (urigtig)
antog, at Dyret var slæbt ind af de hessifle Lejetropper, som af England anvendtes
mod Amerikanerne i Uafhængighedskrigen.