Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Redskaber og Maskiner til løftning, Tærskning og Rensning m. m- Mg. 313. TU bed« af Dette ret »iøtiøe Punkt stal her gi»cå en Wtoelje aJ et Par as de mange fotitoige Ordninger, ber anoeubeå. gig. 313 »ner e« - *nncWrt r atminbelig «Jing. $er !°s forft Ri»°rb°n°° fra »»en; d° hvide P.l° ang.ve R.°e>m°S Bevægelsesretning. Midt i Banen rækker Rrveakselen op og til venstre ses en lille Tap k; paa den forste sidder det nedenfor tegnede Hjul p, paa den an delt det deri indgribende Hjul m, som drejer sig om k. xs k er der en lodret Slidse, gennem hvilken Stangen g i rækker. Under denne Stang sidder ved i en lille Knast, som, naar Stangen ligger i Bunden af Slidsen, forhindrer Fjederen 1 i at flyde Stangen længere frem gennem Slidsen, hvad den ellers vilde kunne, idet g—i har fat i den Arm, der er drejelig ved e; denne Aksel rækker op gennem River- banen, hvor den er fast forbunden med den viste Tunge, som i denne Stilling spærrer for Aflæggerbanen, saa at den passerende Rive maa folge den hvide Pil og gaa op paa den hoje Bane, hvorved den loftes i Vejret. Paa Hjulet m sidder der imidlertid>n lille Knast, og naar Hjulet er drejet saa langt rundt, at denne kommer hen under Knasten i, lofter den Stangen g-i saa host op at Knasten i gaar ind i Slidsen, Fjederen skyder Stangen igennem, og Tungen md- taqer den med hvidt punkterede Stilling o-e. Riven faar derved fri Adgang trl lslægger- batten, og naar den passerer Tungens anden Ende o, lukker den efter srg rdet den skyd ©tangen tilbage. Hvis de to Hjul P og m have lige mange Tænder, VÜ Knasten paa m kun aabne 1 Gang, medens alle Riverne passere, og altsaa vrl kun 1 af drsse komme hi at lægge af; hvis der er dobbelt saa mange Tænder paa p som paa m, vrl Knasten 2 Gange under Rivernes Passage lukke op for Aflæggerbanen, og hver anden Rrve vrl lægge af o. s. v. Man maa altsaa flifte det lille Hjul m, naar Aflægningen skal forandres Hvis man fastgør en Snor ved g og forer den hen til Kuflen, vrl han ved et Træk r Snoren til enhver Tid kunne forhindre Aflægningen, hvorved han altsaa kan nndgaa at lægge Neg paa Hjørnerne og ligeledes paa tynde Steder r Kornet kan famle saa meget Korn paa Bordet, at Neget faar en passende Størrelse. Man kan opnaa det samme ved fnffe ftinlet d ud af Indaribningen, saa at m ft aar stille. Fig. 314 viser et andet og simplere Middel til at regulere Aflægningen. Armen fra Akselen e, der skal dreje Tungen, tvinges her til at folge Skruen A opad, idet denne drejes rundt; naar Armen er kommen op til Knasten O, tvinges den af denne saa meget til Siden, at der aabnes for Aflægger- banen, og den falder derefter af sig selv ned for at begynde paa en ny Opstigning. Efter det Antal Gænger, den maa pas- sere opad, er da Aflægningen bestemt; kan den falde ned til den 3dje Gænge under B, vil hver 3dje Rive komme til at lægge af o.s.v.; ved en Stopper, som Kusken kan indstille fra sit Sæde, bestemmer han, hvor langt Armene maa falde, og dermed Aflægningen. ' Stikbanen maa ligge h-jt, for at ikke bet mob Bordet faldende Som Hat kunne gribes af Akselen og filtres ind i Mekanismen; den bor tillige kunne Issnes og drejes lidt frem eller tilbage, for at Riverne kunne gr.be ind i Kornet og forlade Bordet paa det sor Arbejdet heldigste Sted, hvilket veksler noget ester Kornets Stilling vg Længde. Fig. 314.