Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

56 Jordbunden- ftørre Mængde paa Den Filur i Limfjorden og der kaldes Rpdstenen, hprer ogsaa til denne Formation. Brunkul le ne ere af sort til brunsort Farve og have en træ- agtig Struktur, de yde ikke ftørre Varme end gode Tprv og Udvikle ved Forbræn- dingen en hæslig Lugt. Brunknllene findes i det hele taget kun i ringe Mængde; de stprste Lag ere fundne i Omegnen af Silkeborg, ved Hald Sp, paa Thyholm samt Syd for Herning ved SandfUldgaarde, og ere kun nogle faa Fod mægtige. BrUnknlsformatwnen selv har en Mægtighed af flere Hllndrede Fod, man har saaledes ved Frijsenborg boret til 64?' Fods Dybde uden at naa igennem den. Ved en Boring ved Fredericia har man dog naaet Kridtformationen i en Dybde af 420 Fod. Brunkulsformationen findes ud- bredt over den Del af Jylland, der ligger Syd for en Linie tænkt dragen fra Hansthotmen til Aarhus. Formationen optræder tillige i den nordvestlige Del af Fyen og Sjælland. Efter denne Formation folger Glacialformationen, der som den yngste, afsluttede geologiske Dannelse dækker saavel Kridt- som Brunkulsforma- tionen og selv danner Overfladen her i Landet. Den skal derfor behandles mere Udfprligt i det folgende. 2. De oberste Jordings Dannelse. Danmarks pverste, lpse Jordlag bestaa væsentlig af Ler og Sand og afvige med Hensyn til deres Oprindelse og Fremkomst betydelig fra de dybere Dannelser, hvorpaa de hvile. Medens man som Undtagelse herfra kan nævne Bornholm, hvor de pverste Jordlag paa visse Steder kunne være dannede af den Underliggende Granit og altsaa være opstaaede som et Vejrsmuldringsprv- dukt paa selve Stedet af den faste KlippegrUnd, saa træffer man i den pvrige Del af Landet de pverste Ler- og Sandlag hvilende paa Kridt- og Brunkuls- formationers Lag uden at være dannede af disse. Overfladens Ler og Sand er nemlig ophobet oven paa disse Formationer og transporteret hertil af mægtige Jsmasser, de saakaldte Gletschere, idet de ere Produktet af disses ned- brydende Virkning paa Sverigs og Norges Klipper. Paa Grund af denne Oprindelse kaldes Leret Glacialler, og Sandet Glacialsand, hele Dannelsen Glacialformationen. Tidligere kaldtes disse Jordarter for Rullestensler og RUllestenssand; men da denne Benævnelse hverken svarede til Stenenes Form eller Formationens Dannelsesmaade, er den nu forladt. Til Glacialforma- tionen er altsaa Jordbruget i det væsentlige knyttet, og Jordbundens Frugtbar- hed beror væsentlig paa, om Overfladen bestaar af Glacialler eller Glacialsand. Glacialformationens Dannelse skyldes som berørt et mægtigt Isdække, der i Fortiden, dengang Skandinavien havde et meget koldt (arktisk) Klima, har, strakt sig fra den skandinaviske Halvps Hpjdepartier Ud over den botniske Bugt, Finland, hele Øfterjøen, Danmark og mulig videre. Man maa spge til Grönland for t Nutiden at finde lignende, kolossale Jsforhold,