Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

642 Afgrødernes Hpstning, Opbevaring og foreløbige Tilberedning. Side af Akselen. Efter endnu en halv Omdrejning er Knytteren kommen i Stillingen Mg. 320 — dens oprindelige Stilling med den Forskel, at Armen M nu gaber op over de to Parter A for straks ester at lukke sig over dem. Idet nu Parterne B—H (Fig. 321) af en Afstryger skydes ud over Knytteren, der endnu har M lukket, er Sløjfen (Fig. 322) dannet, og et lille Ryk befrier den fra Knytteren; holder M lidt fast, ville de afskaarne Parter A trækkes igennem Sløjfen, og der dannes en Knude. Man kan forandre Snorens Stramning inden for to ret vide Grænser og derved faa Negene bundne fast eller lost, eftersom man ønsker det. Kuflen kan fra sit Sæde forandre Snorenes Plads paa Neget ved at forstyde hele Bindeapparatet, og Snoren kan derved faa den rette Plads; hvor Talen er om Host af langt Korn, er det dog endnu kun nogle faa Maskiner, der kunne binde tilstrækkelig ncer mod Toppen. Lavbinderue ere byggede med det Maal for Dje at undgaa den unaturlige Frem- gangsmaade, som det er at lofte Kornet op paa et højtliggende Bindeapparat for efter Bindingen atter at lade det falde paa Jorden. Man har derfor lagt Bindeapparatet inden for Korehjulet og kun lidt hojere end Bordet, saa at der kun kræves en Borddug og ingen Elevatorduge. Under Bindingen trækkes Neget til Siden otier mod Korehjulet og kastes derefter af bagud, idet Rodenden svinges rundt i Luften, saa at Topenden kommer fremad. Grundtanken i disse Maskiner er ubetinget sund og rigtig, men Opgavens Losning er endnu ikke lykkedes fuldstændig; særlig lader Aflægningen meget tilbage at onske, naar Negene skulle vcere passende store, og Kornet er svært. Om Knive, Fingre, Plejlstang, Delere og Smoreindretninger gælder det samme, som allerede er bemærket for de selvaflæggende Mejemafliners Ved- kommende. De selvbindende Mejemaskiner indeholde jo et betydeligt ftørre Antal arbejdende Dele end de blot selvaflceggende, men Mastinerne ere saa godt gennemtænkte og hensigtsmæssigt sammenstillede, at de ikke let komme i Uorden, og Vanskeligheden ved Brugen er derfor ikke stor — den bor ikke afholde fra deres Benyttelse, naar Forholdene ellers tale derfor. Man er jo ved disse Mafliner i endnu hojere Grad end ved de selv- aflceggende Herre over Hsstarbejdet, idet Bindingen er besorget af Mastinen, og de kunne Under gunstige Forhold udfore et meget betydeligt Dagsarbejde. Har man tilstrækkelig stort Areal at benytte Mastinen paa, vil den skonomifle Fordel i Sammenligning med Haandarbejdet let naas til Trods for Udgiften til Bindegarn. Den kan efter temmelig indgaaende Underssgelse sættes til 2—3 Kr. pr. Td. Land hostet, störst for stærke Afgrsder og for Afgroder, hvor man af Hensyn til Vejringen maa binde smaa Neg; ved lette Afgrsder naar Forbruget næppe 2 Kr. Mod Negene indvendes her ligesom ved de blot selvaflceggende Mastiner, at de vanfleligere vejres og lettere gennemblodes end Neg af haandhsstet Sæd. Naar Brugeren blot vil modstaa Fristelsen til at binde for store Neg, der vel kan medfsre nogen, men dog kun en forholdsvis ringe Besparelse i Udgiften til Bindegarn, vil Vejringen oftest ikke volde nogen særlig Vanske- lighed. Mod Gennemblsdningen maa man værge sig ved at binde noget