Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
644 Afgrødernes Hpstning, Opbevaring og foreløbige Tilberedning. Pigtcvrskemaskinerne have Tromle og Bro besatte med Pigge, f. Eks. som vist i Fig. 323. Piggene i en Række ere forsatte for Piggene i den næste, saa at de skiftevis ere i Virksomhed under Tromlens Omdrejning; idet Kornet, der lægges ind paa langs, kommer imellem dem, ville Kernerne blive trykkede, gnedne og slaaede ud af Akselen. Broen, der her, og saaledes oftest paa denne Slags Maskiner, sidder for- oven, er luffet, og den er tillige drejelig om et Hængsel, faa at den kan lette» i Vejret af Tromlen, hvis der ved for stærk Jlcegning eller af andre Grunde skulde opstaa for stor Modstand; derved skaanes Piggene. Tromlen kan være aaben, og Piggene ere da befæstede til Tværstykker paa den, men det er heldigst at have den lukket som i Fig. 323, hvorved Korn og Halm behandles bedre; ved at lukke Tromlen med en tyk Plade kan man give den en saadan passende Forsgelse i Vægt, at den kan virke som et Svinghjul til at udjævne Uregelmæssighederne ved Jlægningen. Det er uheldigt at beklæde den med Blik, der er saa tyndt, at det let faar Buler ved saadanne tilfældige Stod og Slag, som aldrig helt kunne undgaas; thi Tromlen bliver derved sidetung og kommer da til at gaa tungt og slide stærkt paa Aksel og Lejer. Pigtærskemaskinerne kunne gaa let, tærske rent og skaane Halmen, naar Kornet er godt redt og ikke for langstraaet. I modsat Tilfælde bliver Rentcerskningen mer eller mindre inangelfuld, og saavel Kerne som Straa beskadiges mere. Pigtromlen tærsker bedst og lettest med den störst tilladelige Hastighed og Broen stillet saa langt fra, som Rentærskningen tillader. Hastigheden i Tromlens Omkreds kan fordelagtigt være 64—80' (20 å 25 Meter) i Sekundet - under 64' (20 Meter) bor den i hvert Fald ikke være; dette svarer omtrent til 1200 Omdrejninger i Minuttet med Tromler as 14 å 15 " (350 å 400 Mm.) Diameter. ®en Maade, hvorpaa Pigtromlen arbejder, nødvendiggør, at Kornet lægges i paa laugs, og dette gør Pigtromlen mindre anvendelig til brede Maskiner, da det er vanskeligt at lægge Kornet tilstrækkelig godt og hurtigt til Rette i en stor Bredde. Den almindelige Bredde er derfor 18" (c. 470 Mm.) indtil 28", (c. 750 Mm.), der endnu taales, naar man kan tærske maskinhostet Korn. Bed Pigtcerskemaskinerne, ligesom ved Langtærskerne med Slagletromle, vil Halm- rystningen altid være mindre fuldkommen, naar man ikke kan sætte en bredere Halmryster tværs for Maskinen, og dette tillade Forholdene jo kun sjældent. Slagletærskemaskinerne have Tromlen besat med Lister — Slagler— som i Fig. 324. De her viste Slagler ere dannede af stsbte Skinner be- fæstede til svære Trækister, og Skinnernes Overflader ere forsynede med Risler, der vekselvis gaa til hvjre og til venstre. Denne Form af Slagler er ubetinget den heldigste af de kendte, idet den giver en god Rentcerskning, uden at bestadige hverken Kerne eller Halm. Man benytter ogsaa Slagler med