Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
644
Afgrødernes Hpstning, Opbevaring og foreløbige Tilberedning.
Pigtcvrskemaskinerne have Tromle og Bro besatte med Pigge, f. Eks.
som vist i Fig. 323. Piggene i en Række ere forsatte for Piggene i den
næste, saa at de skiftevis ere i Virksomhed under Tromlens Omdrejning; idet
Kornet, der lægges ind paa
langs, kommer imellem dem,
ville Kernerne blive trykkede,
gnedne og slaaede ud af
Akselen. Broen, der her,
og saaledes oftest paa denne
Slags Maskiner, sidder for-
oven, er luffet, og den er
tillige drejelig om et Hængsel,
faa at den kan lette» i Vejret af Tromlen, hvis der ved for stærk Jlcegning
eller af andre Grunde skulde opstaa for stor Modstand; derved skaanes
Piggene.
Tromlen kan være aaben, og Piggene ere da befæstede til Tværstykker paa den, men
det er heldigst at have den lukket som i Fig. 323, hvorved Korn og Halm behandles
bedre; ved at lukke Tromlen med en tyk Plade kan man give den en saadan passende
Forsgelse i Vægt, at den kan virke som et Svinghjul til at udjævne Uregelmæssighederne
ved Jlægningen. Det er uheldigt at beklæde den med Blik, der er saa tyndt, at det let
faar Buler ved saadanne tilfældige Stod og Slag, som aldrig helt kunne undgaas; thi
Tromlen bliver derved sidetung og kommer da til at gaa tungt og slide stærkt paa Aksel
og Lejer.
Pigtærskemaskinerne kunne gaa let, tærske rent og skaane Halmen, naar Kornet er
godt redt og ikke for langstraaet. I modsat Tilfælde bliver Rentcerskningen mer eller
mindre inangelfuld, og saavel Kerne som Straa beskadiges mere. Pigtromlen tærsker
bedst og lettest med den störst tilladelige Hastighed og Broen stillet saa langt fra, som
Rentærskningen tillader. Hastigheden i Tromlens Omkreds kan fordelagtigt være 64—80'
(20 å 25 Meter) i Sekundet - under 64' (20 Meter) bor den i hvert Fald ikke være;
dette svarer omtrent til 1200 Omdrejninger i Minuttet med Tromler as 14 å 15 " (350 å
400 Mm.) Diameter.
®en Maade, hvorpaa Pigtromlen arbejder, nødvendiggør, at Kornet lægges i paa
laugs, og dette gør Pigtromlen mindre anvendelig til brede Maskiner, da det er vanskeligt
at lægge Kornet tilstrækkelig godt og hurtigt til Rette i en stor Bredde. Den almindelige
Bredde er derfor 18" (c. 470 Mm.) indtil 28", (c. 750 Mm.), der endnu taales, naar man
kan tærske maskinhostet Korn.
Bed Pigtcerskemaskinerne, ligesom ved Langtærskerne med Slagletromle, vil Halm-
rystningen altid være mindre fuldkommen, naar man ikke kan sætte en bredere Halmryster
tværs for Maskinen, og dette tillade Forholdene jo kun sjældent.
Slagletærskemaskinerne have Tromlen besat med Lister — Slagler—
som i Fig. 324. De her viste Slagler ere dannede af stsbte Skinner be-
fæstede til svære Trækister, og Skinnernes Overflader ere forsynede med
Risler, der vekselvis gaa til hvjre og til venstre. Denne Form af Slagler
er ubetinget den heldigste af de kendte, idet den giver en god Rentcerskning,
uden at bestadige hverken Kerne eller Halm. Man benytter ogsaa Slagler med