Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

646 Afgrødernes Hvstniiig, Opbevaring og foreløbige Tilberedning. storre Tromlebredde i og for sig ikke forøger Trækkraften. Denne er væsentligst bestemt af den Mængde Korn, der fsres igennem i given Tid, og det er altsaa Jlæggerens Opgave at afpasse Tilfsrselen efter den forhaanden- værende Trækkraft — med andre Ord kunne eksempelvis 4 Heste lige saa let trække en 60" (1570 Mm.) bred Tromle som en paa 18" (470 Mm.) Bredde, naar der i begge Tilfælde lægges lige stærkt i, men man vinder ved den bredere Tromle en bedre Tærskning, Rystning og Rensning, hvis en saadan er i Forbindelse med Maskinen. De nu omtalte to Typer af Tromler findes begge benyttede i alle Former af mindre Tærskemaskiner, og med Hensyn til Valget mellem dem vil der i det foreliggende være givet den nsdvendige Vejledning, der kortelig kan sammen- fattes deri, at en bred Slagletromle med riflede Slaglestinner paa Trcelister er fordelagtigst at anvende, og det samme gælder de storre Tærskemaskiner, hvor Fristelsen til at benytte Pigtromlen dog er langt mindre. 1. Haandtærskemaskiner ere i Almindelighed indrettede til at drives af to Mand ved Haandsving, og den fornodne Hastighed opnaas ved Tandhjulsudvekslinger eller Snortræk. Maskinen besorger kun Udtærflningen, medens Rystning og Rensning udfores for sig ved Haandkraft ligesom ved Plejltærskning, og særlig Rystningen vil lade meget tilbage at onske. Maskinens Arbejdsevne er ikke stor, og om end Rentcerflningen kan være betydeligt bedre end efter Plejlen, er den dog ikke fuldkommen, og Haandtærskemaskinerne ere derfor ikke at anbefale i vort Landbrug. 2. Heftetlrrskcmastinerne bygges med meget forskelligt Udstyr. Træk- kraften er i Almindelighed 2—4 indtil 6 Heste. Kraften overfores fra Heste- gangen enten ved direkte Træk til et stort Tandhjlll paa Maskinen, der da griber ind i et meget lille Drev paa Tromleakselen, eller ved Rem- eller Snortrcrk. Det sidste er langt'at foretrække for Tandhjulstrækket; thi den faste Forbindelse, der haves mellem Hestegang og Tandhjul, medfsrer, at ethvert Stsd i Maflinen virker paa Hestene, og enhver Uregelmæssighed i Hestens Gang overfores med fnld Styrke til Maflinen, hvorved baade denne, dens Arbejde og Hestene lide. De Universalkoblinger, der almindeligt anvendes paa Trækakselen, ere ogsaa oftest saa slet gjorte, at de efter kort Tids Brug yderligere bidrage til at gøre Gangen tung. Rem eller Snor overfsrer derimod Kraften blsdt og elastisk, og man er fri for den Larm og jævnlige Driftsforstyrrelse, som de i Regelen mindre vel holdte Tandhjlll give. Be- nyttelse af Trætænder i det store Hjul er vel en betydelig Forbedring, men er ogsaa lige saa dyr som Remtræk, og Trcetcenderne ere mindre holdbare. En egen Form for Trækkets Overforelse er Anvendelsen af Friktionsskiver i Stedet for Tandhjul; Skiven paa Tromleakselen er af Træ og trykkes ned mod en stor Jcernstive, der træder i Stedet for det store Tandhjul. Man har ved denne Ordning absolut ikke nogen -sikkerhed for, at Tromlen altid har den fulde Hastighed, og dette i Forbindelse med andre Ulemper, der trcede frem, saa snart den lille Træskive er flidt — hvad den snart kan blive — gør denne Maade at drive Tromlen paa lidet anbefalelsesværdig. En Hestetærskemaskine bsr altid være forsynet med Halm ryster, der *