Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Redskaber og Maskiner til løftning, Tærskning og Rensning nt. nt 653 port; i Sammenligning med en Presning af Halmen synes dog denne Metode baade kostbar og uhensigtsmæssig. Ved disse ftørre Tærskemaskiner og Tærskeværker med de mange arbejdende Dele maa der lægges stor Vægt paa en vel gennemtænkt Konstruktion og Anvendelsen af gode Materialer overalt, naar Maskinens Arbejde og dens Varighed skulle til- fredsstille alle berettigede Fordringer. Ogsaa her stal særligt fremhæves Be- tydningen af gode Lejer og deres til- fredsstillende Smøring; man kan, som ved de mindre Maskiner, anvende kon- sistent Fedt, eller man kan af Hensyn til de mange Smoresteder anvende et Centralsmoreapparat, hvorfra alle faste Lejer smores; et saadant kan anbringes paa ethvert Tcerskevcerk og byder paa Fig. 331. en Gang en stor Sikkerhed for Driften, Arbejdsbesparelse ved Pasningen, et betydeligt mindre Forbrug af Olie i Sammenligning med Smoring for Haanden og samtidig en regelmæssig ©møring, der forøger Lejers og Akslers Varighed. Tcerskevcerkets Brug flal her ikke nærmere omtales, den uraa læres i Praksis; men her flal fremhæves Nødvendigheden af stadig at holde alt i god Stand og med dette for Oje jævnligt at esterse alle Dele, Sold, Tromle o. s. v. samt at holde alt rent og særligt ikke lade Lejerne tilsættes med gammel Olie og Stov, der trænger ind og ode- lægger dem; her er en daglig Rensning nødvendig og, naar den gennemfores, ikke uover- kommelig, men meget lonnende. Slaglerne paa Tcerfletromlen maa fornyes, naar Riflerne begynde at blive udslidte, og man maa paa ingen Maade forsømme at afveje Tromlen efter enhver Reparation paa denne; selv en ringe Sidetunghed vil paa Grund af den store Hastighed medfore væsentlige Ulemper. Eksempelvis havde flere af de i Svendborg prøvede Maskiner en Sidetunghed af mindre end 74 Pund, og dog var den derved frem- bragte Centrifugalkraft tilstrækkelig til at lofte Tromlen ud af dens Leje — med andre Ord: foruden Risikoen ved at bruge en saadan Tromle, medfører denne mere end et dobbelt saa stort Slid paa Aksel og Lejer som en vel afvejet Tromle. Ved enhver Tærskemastines Drift gælder det om, at Bevægelsen er saa regelmæssig som muligt, og særligt er dette af stor Betydning for de kom- dinerede Mastiners Arbejde. Hvor man kan benytte RegUlator, bor denne derfor holdes i saadan Orden, at Forandringerne i Hastighed i hvert Fald holdes inden for en Grænse af nogle faa Procent. Ved de fleste af vore Damplokomobiler er dette Hensyn meget tilsidesat, til skonomisk Tab for Brugeren. Kraftforbrug og Arbejdsydelse ved Tærskemaskiner og Tmskevmker. Tærskemaskinernes Kraftforbrug er afhængigt af mange Forhold som af Jloegningen, Kornets Art og Torheds- grad, Antallet af Biapparater etc.; for de mindre Maskiner er jo som nævnt særligt Tilforselsmængden af Betydning, medens det ikke er muligt at angive Tal, der udtrykke blot tilncermende et Forhold mellem Tromlens Størrelse og Kraftforbruget. Ved Tcersteværterne er denne Opgave noget lettere. Man kan alinindeligt paaregne, at et selvrensende Tærskeværk kræver fra 7 til 9 Hestes Kraft for 31/2 Fods Tromlebredde