Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

70 Jordbunden. at tilbageholde MUldstofferne Under Vandets nedskyllende Virkning. Enkelte af Agerflorpens Bestanddele ere som Folge af Vandets oplssende Evne i stadig Aftagen, saaledes Kalken og flere andre plantenærende Stoffer, ligesaa slemmer Vandet ogsaa en Del af Leret ned i Undergrnnden. Paa den anden Side kunne Planternes dyberegaaende Rodder berige Agerskorpen med Næringsstoffer fra Undergrunden ved at efterlade disse i det oberste Rodnet, i Stubbe og Bladaffald. Jo dybere Agerflorpe og jo rigere denne er paa Plantencering, desto sikrere og ftørre Afgroder yder Jorden.; thi desto kraftigere og dybere udvikles Rodnettet, og desto tættere kunne Planterne staa; ligeledes paavirkes de mindre af Torke. Underlaget eller UndergrUnden er den Jord, der findes under Agerflorpen, og hvoraf denne oprindelig er dannet. Da Undergrunden ikke har været synderlig paavirket af Vejrsmaldringen, saa er stsrste Delen af dens Plantenceringsstoffer ofte i en for Planterne uoptagelig Form, hvilket særlig er Tilfældet i den lerede Jordbund, der paa Grund af Mangel paa Luftens Adgang tillige kan indeholde giftige Jcernforbindelser. Da Undergrmtdens Beskaffenhed i sin Helhed har stor Indflydelse paa Agerflorpen, saa er det af den stsrste Betydning, at Undergrnnden er desto gnnstigere for Vegetationen, jo mindre Dybde Agerstorpen selv har. Da det er UndergrUnden, der væsentlig betinger Agerstorpens Varme- og Fugtighedsforhold, saa maa der for de lerede Jorders Vedkommende altid stilles den Fordring til Undergrunden', at denne maa være let gennemtrcengelig for Vand og kunne aflede dette til en passende Dybde, da Jordbunden i modsat Fald bliver vaad og kold. Den Afstand, som Grundvandet bør have fra Agerskorpen, retter sig efter Jordbundsforholdene og Klimaet. I et tørt Klima og paa lette Jorder er det ofte gunstigt, at Grundvandet er beliggende nærmere ved Agerskorpen, saa at Planternes dyberegaaende Rodder kimne drage Nytte deraf; i et fugtigt Klima og paa lerede Jorder er det derimod heldigt, naar det ligger dybere. Som Folge af den Indflydelse, UndergrUnden har paa Agerskorpens Varme, kaldes den for Vandet vanskelig gennemtrængelige Undergrund „kold", den let gennemtrængelige/ hyppig sandede for „varm". Drainingen er et fortrinligt Middel til at gøre Undergrunden gennemtrcengelig for Lnft og Vand og til at udjævne Forflellen imellem Undergrund og Agerflorpe. 2. FordbeftandLelene, som kun nve fysisk og mekanisk Indflydelse paa Plantevceksten. a. Grovere, uorganiske Tele. JordbUnden kan indeholde grovere og finere Jordbestanddele, der efter deres Mængdeforhold have en afgsrende Indflydelse paa Jordblmdens Værdi