Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

De kemiske Egenskaber. 87 nina af Chlorkalium og Chlormagnium i Jorden; og paa denne Maade sker" netop Dannelsen af disse skadelige Forbindelser i Jordbunden ved dennes Oversvsmmelse af Havvandet eller ved Anvendelsen af en stor Mængde chlor- holdia Kaligodning (Chlorkalimn). De Stoffer, som Jordbunden kan a sorbere, ere: Kali, Natron, Ammoniak, Fosforsyre og Kulsyre. Jorden an derimod ikke absorbere Svovlsyre, Saltsyre og Salpetersyre; Kalk og Magnesia absorberes fim i yderst ringe Mængde. Da Jordbunden absorberer Kali, Am- moniak og Fosforsyre, saa bliver dens Absorptionsevne af den storste Be- tydning for Plantekulturen, idet disse vigtige Plantenæringsstoffer tilbage- holdes i Jordbunden, enten naar de ved Vejrsmaldringen eller Formuldningen friaores i Jorden, eller naar de paafvres denne som Gsdningsstofser. Da Jordbmlden ikke kan absorbere Salpetersyre, saa lider den herved et betyde- liat Kvælstoftab, hvilket ogsaa bliver Tilfældet for Ammoniakens Vedkom- mende; thi vel kan denne bindes af Jorden, men kun saa længe, indtil den er omdannet til Salpetersyre, hvilket i den varme Aartid kun kræver kort Tid. Da Absorptionsevnen altsaa i Længden formaar at bevare jordbun- dens Kvælstof, naar dette forsi er omdannet til Plantenærmg, saa maa Kul- turen ssge at raade Bod herpaa. Midlerne hertil flulle aufsres, naar Drainvandet beflrives. , Absorptionsevnen er knyttet til Finjorden; dennes Evne til at absorbere stiger sær- lig med dens Indhold af visse let sonderdelelige, krselsure Salte samt med Mangdel t oærnilte Mik oa Magnesia. De kiselsure Salte indeholde blandt andre Baser Kalk og et "Lp tofe, !°m J°rdb°nd°n ud°«°r imod Mi, °» Ammoniak. Fosforsyren bindes særlig af Jeermltet eller Kalken. De Ncermgsstofser, som Jordbunden har absorberet, kunne nu Iibt efter lidt, men tun i yderst ringe SDtangbe °d Gangen, og bortføre« af det kulsyreholdige Band; den fri Humussyre og vlSse G-dmngssalte, som Gips salpetersnr Natron (Chilisalpeter) og Kogsalt kimne ogsaa bidrage tt at totte lidt af de absorberede Stoffer i Frihed. Planterne kunne derimod ved Hjælp af deres sure Rodassondring med Lethed tilegne sig den absor- berede Plantenæring. Ved Engvandingen kan Jordens Absorptionsevne ogsaa spllle en Rolle. Naar nemlig det klllsyreholdige Vand siver igennem Jorder, der ere rige paa absorberede Næringsstoffer, saa optøjer det lidt af dlsse. Overllvlmgv- vandet fra slige Jorder er derfor frugtbart. Naar saadant Band fore» her over Jorder, der selv ere fattige paa Næringsstoffer, men som have en stor Apsorptionsevne, saa kunne de optage og bmde visse Næringsstoffer af ^and. Det har dog under flere Forhold vist sig,.at det hyppig er selv der udtsmme de i Bandet opløfte Næringsstoffer, hvilket t alle Tilfælde gælder for Salpetersyrens Bedkommende. Det er særlig Salpetersyre og Kali som Overrislingsvandet fører med sig, paa Fosforsyre el det fattigt. Engene ere derfor hyppig taknemmelige for Fosforsyregodnmg,