Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

da den mindst mulige Hastighed, de kunne have. Tænker man sig denne Bevægelse som et Kredsløb omkring Hvilestillingen, kan det antages, at der i hvert Secund udføres et Antal Kreds- løb, der nærmer sig til det Antal Svingninger, det mindst bryd- bare Lys udfører i samme Tid, eller 430 Billioner. Lad os da antage, at der af Varmesvingerne ved denne Varmegrad kun udføres 100 Billioner i Secundet, saa kunde disse Kredsløbs Diameter ikke overskride Vtsoo af en Milliondeel Linie; men for at vedligeholde en saadan Kredsbevægelse vilde der fordres en en midtpunktsøgende Kraft, som maatte være 58 Billioner Gange stærkere end Tyngden. Om en saadan Kraft kunne vi aldeles ikke gjøre os nogen Forestilling, men dens Størrelse kan dog ingenlunde betragtes som en Hindring for Antagelsen af Theorien, og det maa vel erindres, at det endda kun er den mindste Kraft, om hvilken der her kan være Tale. For Luftarternes Vedkommende kan man antage, at der til at udvide dem ikke behøves noget Arbeide, da de ved at udvide sig uden at udføre ydre Arbeide ikke lide nogen Tem- peraturforandring, og man kan derfor antage, at al den Varme, som tilføres dem, bliver tilstede som Bevægelse. For at op- varme et Pund atmosphærisk Luft fra — 273 Grader til Van- dets Frysepunkt, fordres der en Varmemængde af 68.8 Varme- eenheder, eller en Arbeidskraft af 92,880 Arbeidseenheder, og man kan deraf regne sig til, at Luftdelene maae bevæge sig med en Hastighed af 2409 Fod i Secundet, en Hastighed, der voxer med Varmegraden. For at opvarme den samme Mængde Brint ligesaa meget, behøves 930.? Varmeeenheder eller 1,256,445 Ar- beidseenheder, og i denne Luftart maac Delene bevæge sig med en Hastighed af 8862 Fod i Secundet. Hvorledes disse Be- vægelser i de luftformige Legemer foregaae, ere Theoretikern« ikke enige om, idet Clausius antager, at Bevægelsen er retliniet, medens Andre (Redtenbacher) betragter dem som Svingninger, men i ethvert Tilfælde tyder Alting dog hen paa uhyre store Kræfter i Legemernes Indre.