Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

18 Zinkiltet med Svovlsyre, derfra trukket den Varme, som bindes ved at opløse det svovlsure Zinkilte i Vand, og den, der be- høves for at adskille Vandet, hvilken er den samme som den, der frembringes ved Iltens og Brintens Forbrænding. . Nogle Grundstoffer kunne ikke bringes til direkte at forbinde sig med hinanden, og det viser sig da, at der, naar man ad indirekte Vei tilveiebringer Forbindelsen, bindes Varme, det vil sige, at der maa udføres et Arbeide for at bringe Stofferne i Forening med hinanden. Fremdeles har man fundet, at et sammensat. Stof ved Forbrænding i Almindelighed ikke giver den Varme- mængde, som kunde ventes ifølge Bestanddelene, saaledes giver den lette Kulbrinte mindre Varme end Bestanddelene, Svovl- kulstof derimod mere. Forskjellen hidrører derfra, at Stoffet før Forbrændingen maa adskilles, hvortil der bruges saa megen Varme, som fremkommer ved Forbindelsen.. Naar Svovlkulstof giver mere Varme end Svovlet og Kulstoffet tilsammen, saa er Grunden den, at der bindes Varme ved Svovlkulstoffets Dan- nelse. De Varmemængder, som frembringes ved de chemiske Processer, ere ofte meget betydelige. Saaledes frembringer et Pund Trækul ved dets Forbrænding omtrent 8000 Varme- eenheder, en Varmemængde, der er stor nok til at løfte over 10 Millioner Pund een Fod høit, og hvis denne hele Varme- mængde forblev i den dannede Kulsyre, maatte dennes Smaa- dele bevæge sig med en Hastighed af 13,500 lod i Secundet. Man vil af dette ene Exempel see, hvor liden Udsigt der er til praktisk at anvende en Opfindelse, som gjorde en Deel Opsigt paa Pariserudstillingen i 1855 og gik ud paa at frembringe Varme ved Gnidning istedetfor ved Forbrænding; thi for hver Varmeeenhed, der ved Gnidning skal frembringes i Secundet, behøves en bevægende Maskine paa omtrent 23/4 Hestea Kraft, medens det Samme vil kunne opnaaes ved at forbrænde ikke fuldt Vs Pund i Timen. Vi skulle ikke yderligere gaae ind paa de mange mærke- lige Forhold, man har oplyst ved Varmeudviklingen paa chemisk