Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen
Forfatter: C. V. Holten
År: 1868
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
som Strømmen skal frembringe udenfor Apparatet, maa fore-
gaae i hvert af Apparatets Led, og tænker man sig Apparatet
bygget af Zink, Kobber og fortyndet Svovlsyre, maa der, for
hvert Pund Vand, Strømmen skal adskille, i hvert af Ledene
opløses en dermed æqvivalent Mængde eller omtrent 27/i2 Pund
Zink, som forbinder sig med Ilt og opløses i 54/s Pund Svovl-
syre, og bestod Apparatet af 6 Led, maatte der altsaa for hvert
Pund Vand, man vilde adskille, opløses IS’/s Pund Zink i
322/s Pund Svovlsyre. Af denne Overensstemmelse, der finder
Sted imellem den chemiske Virkning i hvert af Apparatets Led
og den, der optræder udenfor Apparatet, har man villet uddrage
den Slutning, at det er hiin chemiske Virksomhed, som er Aar-
sag til den elektriske Strøm, men da man kan sammenstille
mangfoldige galvaniske Apparater, i hvilke der ikke er Spor
af chemisk Virksomhed før det Øieblik, da Strømmen begynder,
er denne Slutning ikke holdbar, og man nødes til at lade Aar-
sagen til Strømmen henstaae som for en Deel uforklaret, men
betragte den omtalte chemiske Virksomhed som den Priis, hvorfor
Strømmen faaes. Denne Priis, dette Offer, kan imidlertid ogsaa
finde et andet Udtryk ved den dermed æqvivalente Varmemængde,
som den chemiske Virksomhed vilde frembringe, og man føres alt-
saa til at undersøge den elektriske Strøms Forhold til Varmen.
Allerede forlængst vidste man, at enhver Leder, som
gjennemløbes af en elektrisk Strøm, opvarmes derved; men de
forskjellige Metaller viste i saa Henseende meget lorskjellige
Ejendommeligheder. Lod man saaledes den samme Strøm
gjennemløbe en Jern- eller Platintraad og dernæst en Kobber-
traad af samme Tykkelse, viste det sig, at den førstnævnte kom
til at gløde stærkt eller endog smelte, medens den sidstnævnte
kun var forholdsviis svagt opvarmet, skjøndt Jern og Platin
høre til de Metaller, der smelte allervanskeligst; men disse Sær-
egenheder bleve oplyste ved Lorsøg, som »Joule, Lenz og Andre
have anstillet. Det viste sig ved disse Forsøg, at den Varme-
mængde, en elektrisk Strøm i hver Tidseenhed frembringer i