Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

Forfatter: C. V. Holten

År: 1868

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 54

Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
30 man af det ovenfor Sagte indsee, at denne Leder under Ma- skinens Omdreining maa blive gjennemløbet af en magneto- elektrisk Strøm, eller rettere sagt af en Række af saadanne Strømme, som skifteviis gaae i modsatte Retninger. Denne Omskiften af Retning kan i mange Tilfælde være besværlig, men den kan undgaaes ved Anvendelsen af særegne Indretninger, hvis Beskaffenhed det ikke her er Stedet at omtale. Man vil see, at Jernegerne eller Ankerne, som de kaldes, faae deres stærkeste Magnetisme, hvergang de staae lige ud for en af Magnetpolerne, slet ingen, naar de staae midt imellem. Lidt før Ankeret naaer en Magnetpol, vil det blive draget fremad af den, og naar det er kommet ligesaa langt forbi den, bliver det draget ligesaa stærkt tilbage. Dreier man nu Axen med cle blotte Ankere rundt, vil den i dem frembragte Magnetisme paa en Deel af Omdreiningen paaskynde denne, men paa en anden ligesaa stor Deel forsinke eller modarbeide den ligesaa meget, og deraf følger, at der til at dreie Maskinen rundt ikke fordres anden Arbeidskraft end den, der er nødvendig for at overvinde Gnidningsmodstanden og andre rcent mechaniske Hindringer. Ere Ankerne derimod omviklede med Kobbertraad og disse for- bundne til et Kredsløb, saa fremkommer den inagnetoelektriske Strøm og dermed forandres Forholdene. Det blev nemlig før viist, at den stræber at frembringe magnetiske Forandringer i Ankerne, som ere modsatte dem, der have frembragt den. Ere Ankerne altsaa ifærd med at nærme sig til Magnetpolerne, saa deres Magnetkraft forstærkes, vil den inagnetoelektriske Strøm forsinke og formindske denne Forstærkning; ere de ifærd med at fjerne sig fra Magnetpolerne, og altsaa tabe i Magnetkraft, vil Strømmen netop stræbe at bevare den. Men Følgen heraf bliver, at Ankerne først opnaae deres stærkeste Magnetkraft, naar de ere komne forbi Magnetpolerne, og at de først tabe den ganske, efterat de ere komne forbi Midten af Afstanden imellem dem. Deraf følger atter, at de magnetiske Tiltrækninger under- støtte Omdreiningen i en mindre Deel af Omløbet, modarbeide