Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen
Forfatter: C. V. Holten
År: 1868
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
til 1555 Arbeidseenheder, et Tal, han først senere rettede, men
som stemmer meget nær med det ovenanførte.
Ligesom man ved Hjælp af den magnetoelektriske Maskine
har frembragt elektriske Strømme ved mechanisk Arbeide, saa-
ledes har man ogsaa benyttet den elektriske Strøm til at frem-
bringe Magneter og igjen disses indbyrdes Tiltrækninger og
Frastødninger til at frembringe bevægende Kraft og altsaa
mechanisk Arbeide. Her indtræffer den heldige Omstændighed,
at een og samme Maskine kan benyttes til begge Formaal. Vi
have nemlig omtalt, at de ideligt skiftende Strømme, den magneto-
elektriske Maskine egentlig frembringer, ved en egen Indretning,
den saakaldte Commutator, kunne bringes til at gennemløbe
den indskudte Leder bestandigt i samme Retning. Indskyder
man nu i denne Leder et galvanisk Apparat, hvis Strøm gaaer
i modsat Retning af den, Maskinen frembringer, vil denne blive
sat igang derved, idet Strømmen i hvert af Ankerne vil frem-
bringe en Magnetisme, hvorved det frastødes af en foregaaende
Magnetpol og tiltrækkes af den efterfølgende. Saasnart denne
er naaet, bliver Strømmens Retning inde i Maskinen vendt om,
Magnetkraften i Ankerne skifter, og nu gjentages det samme
Spil, saa at Maskinen kommer i stadig Omdreining og kan ud-
føre et mechanisk Arbeide. Af saadanne elektromagnetiske Be-
vægelsesmaskiner har man construeret mangfoldige, men uden
at nogen af dem har kunnet skaffe sig Anvendelse i Praxis, idet de
frembringe for lille Arbeitskraft i Forhold til Forbruget i det gal-
vaniske Apparat, eller med andre Ord, den bevægende Kraft er
for dyr, frembragt paa denne Maade. At dette imidlertid ikke
ligger i Maskinens Construction, men i det galvaniske Apparat,
er det let at vise. I et simpelt galvanisk Led af Zink, Kobber
og fortyndet Svovlsyre frembringes der omtrent 550 Varme-
eenheder for hver Vægteenhed Zink der opløses. Vilde man
nu frembringe en ligesaa stærk Strøm med en magnetoelektrisk
Maskine, maatte dertil anvendes 550 x 1350 eller 742,500 Ar-
beidseenheder. Skulde nu dette være en Times Forbrug, vilde