Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

Forfatter: C. V. Holten

År: 1868

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 54

Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
41 een Grundkraft, om det end er sandsynligt, at Videnskaben engang vil komme til det Resultat. Alen det have alle Kræfter tilfælleds, at de kunne frembringe Bevægelse og derved Virk- somhed, og om den have vi seet, at saavidt Erfaringen rækker er al Virksomhed af samme Natur. Den Naturbetragtning, H. C. Ørsted forfægtede, at Naturen var ct Fornufthele og at den i Naturen aabenbarede Fornuft i sit Væsen var Eet med den menneskelige Fornuft, har ved de i det Foregaacnde udviklede Undersøgelser vundet betydeligt i Styrke. Hvad Ørsted theoretisk udtalte i 1810, er ved disse Erfaringer bekræftet, og der findes vel næppe nu den Naturforsker, som ikke har tilegnet sig denne Naturanskuelse. Naturen viser sig mere og mere klart som et Hele, som ct organisk Hele, der i sig indeslutter alle Betingelser til sin Opretholdelse og Udvikling, som et Hele, udviklet med en altomfattende Fornuft. Vil man indvende, at der i et saa- dant Naturhele, der fra Begyndelsen har indeholdt alt det Stof og al den Virksomhed, hvorover det kan raade, hvormed det kan ved vedligeholde sig, hvorved det har udviklet sig oo- skal udvikle sig videre, ikke bliver noget Sted for det opholdende Forsyn, for den skabende Gud, saa er det ikke Naturviden- skaben, der skal eller kan besvare denne Indvending; thi den har ingen anden Opgave end at tage Naturen som den er, som den viser sig for os, og den kan derfor Intet oplyse om Tingenes Tilbliven. Vilde den antage en Skabelse, en Tilbliven af Intet, saa vilde den dermed blot skyde Vanskeligheden bort og henvise til et Mirakel, til det, som ikke kan forstaaes, og altsaa gaae udenfor sit Omvande. Vilde den derimod ikke an- tage en Skabelse, maatte den betragte den første Plante, det første Dyr som fremkommet ved de livløse Stofters, man maa næsten sige tilfældige Sammenvirken; men da den ikke har et eneste Exempel at opvise paa en saadan Dannelse og er aldeles ude af Stand til at forklare en saadan, vilde den ogsaa der gaae udenfor sit Omraade. Ved den nugjældende Naturanskuelse be- 6