Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen
Forfatter: C. V. Holten
År: 1868
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
umærkelig, naar de hinanden tiltrækkende Dele befinde sig i en
Afstand af en Tusindedeel Linie fra hinanden. Vilde man nu
betragte disse to Kræfter som een og samme, lod det sig vel
gjøre, men man maatte da sige, at Loven for Tyngdens Aftagen
i Afstand ikke var nøjagtig, men skulde med Rette have en
saadan Form, at den større Tiltrækning i mindre Afstand deraf
kunde forklares : men dette vilde være en Hypothese, ingen af Er-
faringen godtgjort Lov. Forskellighederne i Sammenhængskraft
kunde da udledes af de forskjellige indbyrdes Afstande imellem
Legemernes Smaadele, hvorpaa Varmen jo udøver en kjendelig
Indflydelse. Selve Udvidekraften eller Rumopfyldningen maa
opfattes som den ved Varmebevægelsen fremkaldte Centrifugal-
kraft, der holder Tiltrækningen i Ligevægt, og den vilde altsaa
paa en Maade udgaae af de særegne Kræfters Tal.
Men sammenligne vi nu med de nævnte Kræfter de chemiske,
magnetiske og elektriske, saa have vi i de første ganske vist en
Række af Tiltrækninger, men Tiltrækninger, der rette sig efter
Beskaffenheden af de Legemer, der nærmes til hinanden, Til-
trækninger, der som oftest blive ganske uvirksomme, naar der
ikke er en bestemt, men efter Stofferne forskjellig Varmegrad
tilstede. I de magnetiske og elektriske Kræfter gjenfinde vi
Tyngdens Lov, men deels med en Frastødning, deels med en
Tiltrækning. I de magnetiske Kræfter have vi saadanne, der
virke høist forskjelligt paa forskjellige Legemer, i de elektriske
saadanne, der tabe sig overordentlig let og synes at kunne gaae
over fra en Smaadeel i Legemerne til en anden, og ved ingen
af disse Kræfter finde vi altsaa Lighed med Tyngden. Det er
ovenfor antydet, at de Bestræbelser, man har gjort sig for at
forklare de magnetiske og elektriske Kræfter som Bevægelscs-
phænomener, ikke ere lykkedes og det navnlig af den Grund,
at man ikke kan forklare en Tiltrækning eller Frastødning af
Bevægelse hos de hinanden tiltrækkende eller frastødende Legemer,
og vi kunne derfor ikke indsee, at man endnu har Ret til at
sige, at alle Kræfter i Naturen kun ere forskjellige Yttringer af