Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

Forfatter: C. V. Holten

År: 1868

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 54

Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
39 Den Sætning, at Virksomhederne i Naturen uden noget- somhelst Tab kunne omformes til hinanden, udtales undertiden saaledes, at Kræfterne kunne omformes til hinanden, og den Sætning, at Naturvirksomhederne væsentlig ere eens, saaledes, at alle Kræfter i Naturen ere eens og kun at betragte som een Grundkraft. Vi kunne ikke forlade denne Gjenstand uden at om- tale de saaledes udtalte Sætninger med nogle Ord. Det, man kalder Kraft, er Bestræbelse til Bevægelse, der deels kan yttre sig som Tryk, deels som Forandring i Hastighed eller Bevægelses- retning. Kræfterne ere knyttede til Alaterien og kunne ikke tænkes løste derfra, saa at man ved de Kræfter, der snart kunne vækkes, snart atter forsvinde, ikke kan forestille sig Andet end at de, naar de ikke opdages, endda ere tilstede i Legemerne i en bunden Tilstand. Man siger undertiden, at Kræfterne ere Egenskaber ved Legemerne; jeg troer det er rigtigere at sige, at Legemernes Egenskaber beroe paa de Kræfter, de indeholde, det er med andre Ord paa deres Virkninger. Kraften findes altid hos Materien eller hos Legemet som en Mulighed, der kun under visse Betingelser bliver til Virkelighed; men naar Kraften da virker, fremkommer der en Virksomhed (Bevægel- sen), ved hvilken det Kraftindivid, der har virket, gaaer til- grunde, men atter kan frembringes af Bevægelsen igjen. Hverken Varme, eller chemisk Proces, eller elektrisk Strøm kunne vi be- tragte som Kræfter, endskjøndt der i dem som Virksomheder yttrer sig mange forskjellige Kræfter. Betragte vi nu de Kræfter, vi kjende i Naturen, træfte vi forst paa Tyngden, denne alminde- lige Tiltrækning imellem alt det Materielle, vi kjende, ufor- anderligt knyttet til Materien og virkende i omvendt Forhold til Afstandens Qvadrat, hvorved den bliver det altomfattende Binde- led, som holder Himmellegemerne i deres sikkre lovmæssige Gang. Dernæst træffe vi Sammenhængskraften, der o<isaa kan betragtes som en Tiltrækning imellem Materiens Dele; men en Tiltrækning, der vel kan yttre sig stærk i en umiddelbar Be- røring, men taber sig saa hurtigt i Afstand, at den er ganske