Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen
Forfatter: C. V. Holten
År: 1868
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
Den Sætning, at Virksomhederne i Naturen uden noget-
somhelst Tab kunne omformes til hinanden, udtales undertiden
saaledes, at Kræfterne kunne omformes til hinanden, og den
Sætning, at Naturvirksomhederne væsentlig ere eens, saaledes,
at alle Kræfter i Naturen ere eens og kun at betragte som een
Grundkraft. Vi kunne ikke forlade denne Gjenstand uden at om-
tale de saaledes udtalte Sætninger med nogle Ord. Det, man
kalder Kraft, er Bestræbelse til Bevægelse, der deels kan yttre sig
som Tryk, deels som Forandring i Hastighed eller Bevægelses-
retning. Kræfterne ere knyttede til Alaterien og kunne ikke
tænkes løste derfra, saa at man ved de Kræfter, der snart kunne
vækkes, snart atter forsvinde, ikke kan forestille sig Andet end
at de, naar de ikke opdages, endda ere tilstede i Legemerne i
en bunden Tilstand. Man siger undertiden, at Kræfterne ere
Egenskaber ved Legemerne; jeg troer det er rigtigere at sige,
at Legemernes Egenskaber beroe paa de Kræfter, de indeholde,
det er med andre Ord paa deres Virkninger. Kraften findes
altid hos Materien eller hos Legemet som en Mulighed, der
kun under visse Betingelser bliver til Virkelighed; men naar
Kraften da virker, fremkommer der en Virksomhed (Bevægel-
sen), ved hvilken det Kraftindivid, der har virket, gaaer til-
grunde, men atter kan frembringes af Bevægelsen igjen. Hverken
Varme, eller chemisk Proces, eller elektrisk Strøm kunne vi be-
tragte som Kræfter, endskjøndt der i dem som Virksomheder
yttrer sig mange forskjellige Kræfter. Betragte vi nu de Kræfter,
vi kjende i Naturen, træfte vi forst paa Tyngden, denne alminde-
lige Tiltrækning imellem alt det Materielle, vi kjende, ufor-
anderligt knyttet til Materien og virkende i omvendt Forhold til
Afstandens Qvadrat, hvorved den bliver det altomfattende Binde-
led, som holder Himmellegemerne i deres sikkre lovmæssige
Gang. Dernæst træffe vi Sammenhængskraften, der o<isaa kan
betragtes som en Tiltrækning imellem Materiens Dele; men en
Tiltrækning, der vel kan yttre sig stærk i en umiddelbar Be-
røring, men taber sig saa hurtigt i Afstand, at den er ganske