Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

Forfatter: C. V. Holten

År: 1868

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 54

Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
38 man ikke bestemme, da den kun kan paavises ved at aflede en lille Deel deraf, uden at det hidtil har været muligt at bestemme F or- holdet imellem det Afledede og det Tilbageblevne, men i ethvert Tilfælde bliver den Repræsentant for en vis Varmevirksomhed. I det symetriske Menneskelegeme maae disse Kredsløb natur- ligviis være symetrisk fordeelte, saa at en Leder, der forbinder to sy metriske Steder af Huden, f. Ex. de to Haandflader, ikke gjennemløbes af nogen elektrisk Strøm. Holder man nu paa begge Ender af en Leder og da spænder Musklerne i den ene Arm, saa er den elektriske Ligevægt forstyrret og Lederen gjennemløbes af en Strøm, hvis Retning viser, at den elektriske Virksomhed, altsaa ogsaa Varmevirksomheden, er svækket i de spændte Muskler, og et fortsat Arbeide med den samme Arm tilveiebringer en i nogen 3 id vedvarende Svækkelse, der synes at svare til den ved Arbeidet frembragte Træthed. Nu er der ingen Tvivl om, at en ganske lignende Virksomhed foregaaer i Hjernen, ligesom ogsaa at den blotte Tænkning frembringer en Træthed, og det er derfor i høi Grad sandsynligt, at Hjernens elektriske Virksomhed svækkes ved Tænkning og fordrer Er- næring for atter at komme til sin oprindelige Størrelse. Saa- ledes føres man da til at forestille sig et materielt Forbrug som svarende til og badende paa Anetrængelsen ved den aandelige Virksomhed; men dermed er det ikke sagt, at det aandelige Udbytte ved Tænkningen er æqvivalent med den legemlige Virk- somhed, som gaaer tabt, det er kun den legemlige Anstrengelse, Tænkearbeidet, som kan maales derved; Aanden selv, Sjælen og dens Udødelighed, unddrager sig ganske Naturforskningen, for hvilken den heller ikke er eller kan være en Gjenstand. Disse sidste Betragtninger anstilles kun her fordi det er rime- ligt, at de nærmest følgende Aar ville have Bestræbelser at op- vise, som gaae ud paa at faae nogle af de herhen hørende Spørgsmaal besvarede paa en mere sikker Maadc ond det nu kan skee ved Analogier af en hypothetisk Natur.