Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen
Forfatter: C. V. Holten
År: 1868
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
man ikke bestemme, da den kun kan paavises ved at aflede en
lille Deel deraf, uden at det hidtil har været muligt at bestemme F or-
holdet imellem det Afledede og det Tilbageblevne, men i ethvert
Tilfælde bliver den Repræsentant for en vis Varmevirksomhed.
I det symetriske Menneskelegeme maae disse Kredsløb natur-
ligviis være symetrisk fordeelte, saa at en Leder, der forbinder
to sy metriske Steder af Huden, f. Ex. de to Haandflader, ikke
gjennemløbes af nogen elektrisk Strøm. Holder man nu paa
begge Ender af en Leder og da spænder Musklerne i den ene
Arm, saa er den elektriske Ligevægt forstyrret og Lederen
gjennemløbes af en Strøm, hvis Retning viser, at den elektriske
Virksomhed, altsaa ogsaa Varmevirksomheden, er svækket i de
spændte Muskler, og et fortsat Arbeide med den samme Arm
tilveiebringer en i nogen 3 id vedvarende Svækkelse, der synes
at svare til den ved Arbeidet frembragte Træthed. Nu er der
ingen Tvivl om, at en ganske lignende Virksomhed foregaaer i
Hjernen, ligesom ogsaa at den blotte Tænkning frembringer en
Træthed, og det er derfor i høi Grad sandsynligt, at Hjernens
elektriske Virksomhed svækkes ved Tænkning og fordrer Er-
næring for atter at komme til sin oprindelige Størrelse. Saa-
ledes føres man da til at forestille sig et materielt Forbrug som
svarende til og badende paa Anetrængelsen ved den aandelige
Virksomhed; men dermed er det ikke sagt, at det aandelige
Udbytte ved Tænkningen er æqvivalent med den legemlige Virk-
somhed, som gaaer tabt, det er kun den legemlige Anstrengelse,
Tænkearbeidet, som kan maales derved; Aanden selv, Sjælen
og dens Udødelighed, unddrager sig ganske Naturforskningen,
for hvilken den heller ikke er eller kan være en Gjenstand.
Disse sidste Betragtninger anstilles kun her fordi det er rime-
ligt, at de nærmest følgende Aar ville have Bestræbelser at op-
vise, som gaae ud paa at faae nogle af de herhen hørende
Spørgsmaal besvarede paa en mere sikker Maadc ond det nu
kan skee ved Analogier af en hypothetisk Natur.