Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

Forfatter: C. V. Holten

År: 1868

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 54

Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
37 aandes. Der foregaaer altsaa en Forbrænding i Legemet af en Deel af Blodets Kulstof, og mange Forsøg have godtgjort, at den derved frembragte Varme er tilstrækkelig til at forklare Legemets høiere Temperatur. Det til Forbrændingen nødven- dige Kulstof skaffes tilveie ved en Deel af Næringsmidlerne, navnlig dem, som ikke indeholde Qvælstof. At det herved ior en stor Deel kommer an paa at vedligeholde den nødvendige Varmegrad, viser den Erfaring, at Beboerne af Jordene kolde Egne, hvis Legemer ere langt mere udsatte for Afkjøling end Beboerne af de varme, trænge til langt større Mængde af qvæl- stoffrie Næringmidler end disse. En anden Deel af Nærings- midlerne anvendes til at fornye Organerne, og der er saaledes en vis Mængde af Ernæringen, som afgiver Stof til hvad man kunde kalde et indre Arbeide i Organismen, som er nødvendigt for Vedligeholdelsen. Det er bekjendt nok, at den, som har meget legemligt Arbeide, trænger baade til mere og kraftigere Ernæring end den, som fører et stillesiddende Liv, og heri synes der at ligge et ganske lignende Forhold som i den livløse Natur, hvor f. Ex. Dampmaskinen fordrer et større Kulforbrug, naar den skal udføre et større Arbeide. Der kan, idetmindste ikke for Tiden, være Tale om at bestemme Næringsmidlernes forskjellige Ar- beidsværdi, da man vanskeligt kan vide, hvor stærk Ernæring der fordres til det indre Arbeide, og da Mennesket i Hviletiden kan opsamle Arbejdskraft til kommende Dage, ligesom og i Arbcids- tiden forbruge Noget af det normale Behov; tillige er det naturlig- viis i de fleste Tilfælde vanskeligt at udmaale det hele i Dagens Løb udførte ydre Arbeide. Men trods disse Vanskeligheder, er det dog muligt at paavise et legemligt Forbrug, svarende til ethvert udført Arbeide eller rettere til enhver Anstrængelse. Dubois-Raymond har nemlig ved en Mængde Forsøg beviist, at enhver Muskeltrevl, enhver Nervetraad i Legemet er Sæde for en utallig Mængde af elektriske Kredsløb, der have deres Oprindelse fra disse Deles Organisation, og vedblive nogen Tid efter Døden. Hvor stor denne elektriske Virksomhed er, kan