Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen
Forfatter: C. V. Holten
År: 1868
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
aandes. Der foregaaer altsaa en Forbrænding i Legemet af en
Deel af Blodets Kulstof, og mange Forsøg have godtgjort, at
den derved frembragte Varme er tilstrækkelig til at forklare
Legemets høiere Temperatur. Det til Forbrændingen nødven-
dige Kulstof skaffes tilveie ved en Deel af Næringsmidlerne,
navnlig dem, som ikke indeholde Qvælstof. At det herved ior
en stor Deel kommer an paa at vedligeholde den nødvendige
Varmegrad, viser den Erfaring, at Beboerne af Jordene kolde
Egne, hvis Legemer ere langt mere udsatte for Afkjøling end
Beboerne af de varme, trænge til langt større Mængde af qvæl-
stoffrie Næringmidler end disse. En anden Deel af Nærings-
midlerne anvendes til at fornye Organerne, og der er saaledes
en vis Mængde af Ernæringen, som afgiver Stof til hvad man
kunde kalde et indre Arbeide i Organismen, som er nødvendigt
for Vedligeholdelsen. Det er bekjendt nok, at den, som har
meget legemligt Arbeide, trænger baade til mere og kraftigere
Ernæring end den, som fører et stillesiddende Liv, og heri synes
der at ligge et ganske lignende Forhold som i den livløse Natur,
hvor f. Ex. Dampmaskinen fordrer et større Kulforbrug, naar
den skal udføre et større Arbeide. Der kan, idetmindste ikke for
Tiden, være Tale om at bestemme Næringsmidlernes forskjellige Ar-
beidsværdi, da man vanskeligt kan vide, hvor stærk Ernæring der
fordres til det indre Arbeide, og da Mennesket i Hviletiden kan
opsamle Arbejdskraft til kommende Dage, ligesom og i Arbcids-
tiden forbruge Noget af det normale Behov; tillige er det naturlig-
viis i de fleste Tilfælde vanskeligt at udmaale det hele i Dagens
Løb udførte ydre Arbeide. Men trods disse Vanskeligheder,
er det dog muligt at paavise et legemligt Forbrug, svarende til
ethvert udført Arbeide eller rettere til enhver Anstrængelse.
Dubois-Raymond har nemlig ved en Mængde Forsøg beviist,
at enhver Muskeltrevl, enhver Nervetraad i Legemet er Sæde
for en utallig Mængde af elektriske Kredsløb, der have deres
Oprindelse fra disse Deles Organisation, og vedblive nogen Tid
efter Døden. Hvor stor denne elektriske Virksomhed er, kan