Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

36 ikke forestille os, hvorledes disse Bevægelser kunne foregaae, saaledes at Strømmen har forskjellige Virkninger til forskjellige Sider, hvorledes den i een Retning lader den positive Elektricitet træde frem, i den modsatte den negative, til een Side udskiller Ilt, til den anden Brint af Vandet. Ligesaaliclt skulle vi her dvæle ved den af Ampere opstillede Theori, ifølge hvilken der ingen særegen magnetisk Kraft skulde findes, men Magnetismen forklares ved utallige elektriske Kredsløb, der omstrømme Mag- netens Smaadele; thi deels kunne vi ikke forestille os, hvor- ledes saadanne Kredsløb kunne existere afsondrede midt inde i en Leder (Jern eller Staal), deels kjende vi ingen elektrisk Strøm, som ikke frembringer Varme og ikke fordrer et Forbrug, og kunne altsaa heller ikke forestille os en saadan. Vi have netop i den foregaaende Udvikling i det Væsentlige holdt os til den videnskabelige Erfaring, hvis Resultater staae fast, om end Tal- størrelserne kunne undergaae nogen Forandring, medens Theorierne kunne kuldkastes og vige Pladsen for nye, der have et ganske andet Grundlag, hvorpaa Videnskaben har Exempler nok at paavise. Men Erfaringen udtaler her tydeligt nok, at al Virk- somhed i Naturen væsentlig er eensartet og at Forskjellighederne væsentlig beroe paa vor Opfattelse af dem, paa Beskaffenheden af de Nerver, hvorpaa de gjøre Indtryk. De anførte Erfaringer gjælde kun den døde Natur; men kan man sige noget Lignende om den levende? Tildeels er dette Tilfældet, skjøndt Undersøgelserne paa dette Omraade frembyde langt større Vanskeligheder end paa hiint. En nød- vendig Betingelse for det dyriske Liv er en vis Varmegrad, der hos de høiere Dyr er temmelig uforanderlig, men hos de lavere blot behøver at være nogle Grader varmere end Om- givelsen, der da ikke maa være for kold. Det er en bekjendt Sag, at denne Varme frembringes og vedligeholdes ved Aande- drættet, der, hvordan Organerne saa ere indrettede, gaaer ud paa at optage Omgivelsens frie Ilt i Legemet, hvor den for- binder sig med Legemets Kulstof til Kulsyre, der igjen ud-