Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen
Forfatter: C. V. Holten
År: 1868
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sagen har imidlertid ogsaa en anden Side. Den viser, at
Naturen med største Beredvillighed omsætter een Art af Virk-
somhed til hvilkensomhelst anden, men kræver fuld Betaling
derfor, saa at dens hele Sum af disponible Virksomheder be-
standigt bliver den samme. Hvor de gaae hen, naar de som
Varmen udstraale gjennem Himmelrummet, vide vi ikke og
kunne vi ikke vide, da det vel er ligesaa vanskeligt at tænke
eio- en Grændse i Rummet for Tilværelsen, som at tænke sig
den ubegrændset, og vi skulle ikke forsøge paa at over-
vinde denne Vanskelighed, der sikkert vilde føre ind i tomme
Specutationer. Men med Hensyn til disse Virksomheders Natur,
synes den frie Omsætning at give et betydningsfuldt Fingerpeg.
Det er i det Foregaaende omtalt, at man af Varmens Over-
ensstemmelse med Lyset var ledet til at betragte den ligesom
dette for et Bevægelsesphænomen, og dermed stemmer fuld-
komment Bevægelsens Overgang til Varme og Varmens til Be-
vægelse; men da man nu seer, at den chemiske Proces og den
elektriske med samme Lethed gaaer over til Varme eller frem-
bringes af den, maa man atter slutte, at disse Virksomheder
ligeledes ere Bevægelsesphænomener. Ligesom man maa be-
tragte Lys og Varme som forskjellige sandselige Opfattelser af
den selvsamme Naturbegivenhed (Æthersvingninger), saa kommer
man til at betragte alle Virksomheder i Naturen som væsentlig
eens, som Bevægelser under forskjellige Forhold. Dybtgaaende
theoretiske Undersøgelser, hvis Gang vi her ikke kunne følge,
have stræbt at fastsætte Bevægelsesmaaderne under de forskjellige
Forhold, ja endog at udgrunde Beskaffenheden af Legemernes
Smaadele. Men naar Krönig og Clausius stræbe at paavise, at
Luftarternes Smaadele bevæge sig i rette Linier, rned den uhyre
Hastighed, de maae have, saa kunne vi ikke forestille os, hvor-
ledes en Varmemeddelelse til en Luftmasse skulde kunne forøge
alle Delenes Hastighed i lige Grad og netop i den Retning,
hvori de for Øieblikket gaae; og naar vi mene, at den elektriske
Strøm er en Bevægelse af Lederens Smaadele, kunne vi dog