Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

Sagen har imidlertid ogsaa en anden Side. Den viser, at Naturen med største Beredvillighed omsætter een Art af Virk- somhed til hvilkensomhelst anden, men kræver fuld Betaling derfor, saa at dens hele Sum af disponible Virksomheder be- standigt bliver den samme. Hvor de gaae hen, naar de som Varmen udstraale gjennem Himmelrummet, vide vi ikke og kunne vi ikke vide, da det vel er ligesaa vanskeligt at tænke eio- en Grændse i Rummet for Tilværelsen, som at tænke sig den ubegrændset, og vi skulle ikke forsøge paa at over- vinde denne Vanskelighed, der sikkert vilde føre ind i tomme Specutationer. Men med Hensyn til disse Virksomheders Natur, synes den frie Omsætning at give et betydningsfuldt Fingerpeg. Det er i det Foregaaende omtalt, at man af Varmens Over- ensstemmelse med Lyset var ledet til at betragte den ligesom dette for et Bevægelsesphænomen, og dermed stemmer fuld- komment Bevægelsens Overgang til Varme og Varmens til Be- vægelse; men da man nu seer, at den chemiske Proces og den elektriske med samme Lethed gaaer over til Varme eller frem- bringes af den, maa man atter slutte, at disse Virksomheder ligeledes ere Bevægelsesphænomener. Ligesom man maa be- tragte Lys og Varme som forskjellige sandselige Opfattelser af den selvsamme Naturbegivenhed (Æthersvingninger), saa kommer man til at betragte alle Virksomheder i Naturen som væsentlig eens, som Bevægelser under forskjellige Forhold. Dybtgaaende theoretiske Undersøgelser, hvis Gang vi her ikke kunne følge, have stræbt at fastsætte Bevægelsesmaaderne under de forskjellige Forhold, ja endog at udgrunde Beskaffenheden af Legemernes Smaadele. Men naar Krönig og Clausius stræbe at paavise, at Luftarternes Smaadele bevæge sig i rette Linier, rned den uhyre Hastighed, de maae have, saa kunne vi ikke forestille os, hvor- ledes en Varmemeddelelse til en Luftmasse skulde kunne forøge alle Delenes Hastighed i lige Grad og netop i den Retning, hvori de for Øieblikket gaae; og naar vi mene, at den elektriske Strøm er en Bevægelse af Lederens Smaadele, kunne vi dog