Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

47 Kolding. Da fader besad omfattende kundskaber i de nyere sprog (navnlig Tysk, Fransk og Italiensk), forsøgte han tidlig at meddele mig noget kendskab til begyndelsesgrundene i Fransk, og eftersom jeg lier viste bade lærenemhed og interesse, antog mine forældre, at jeg havde anlæg til studeringerne, hvorfor jeg, efter at have nydt privat undervisning, 1848, ÖVs år gammel, sattes i Kolding lærde skole, hvis rektor var den nu afdøde nidkære og dygtige skolemand prof. Ingerslev. Krigen 1848—50 og navnlig kampen i Kolding og byens bombardement den 23de April 1849, årsdagen for slaget ved Slesvig, virkede naturligvis stærkt på det barnlige sind og vakte tidlig en kærlighed til fædreland, dets sprog og dets minder, som senere ikke har været uden indflydelse på mine studiers retning. I de første år af min skoletid vedblev min fader at meddele mig undervisning i Tysk og Fransk, og senere faldt sprogene i det hele mig ikke blot selv overmåde let, men meget tidlig begyndte jeg allerede i skolen at undervise yngre disciple i sprog, såat jeg endogså en tidlang var så søgt som lærer, at jeg næppe fik tid til selv at forberede mig på mine lektier; men „docendo discimus“ — det hjalp mig, at jeg på grund af min lærervirksomhed altid var sikker i begyndelsesgrundene og derfor kun behøvede ringe tid til egen forberedelse. I slutningen af 1850 forflyttedes min fader til Flensborg; men jeg var så lykkelig i „stadshauptmand“ og købmand J. S. Borchs familie at finde et nyt hjem i de år, jeg endnu tilbragte i Kolding skole. Ved dens nedlæggelse 1856 manglede jeg endnu et ar for at kunne dimitteres, hvilket jeg tilbragte i Ribe skole, hvor jeg 1857 tog „examen artium“ med første karakter. Straks efter at være bleven student kastede jeg mig, uden at have noget bestemt embedsstudium for öje, med iver over sprogstudiet, og da forberedelsen til den filosofiske prøve, som jeg året efter underkastede mig med første karakter (ug. 2 mg.), ikke lagde synderlig beslag på min tid, hørte jeg samtidig med de filosofiske forelæsninger prof, Hermansen over det gamle