Statstelegrafen 1854-1904

86 FINANSIELLE FORHOLD OG TAKSTER en medvirkende Aarsag, idet disse Anlæg bevirkede, at netop den mest fordelagtige Telegramtrafik, nemlig Trafikken mellem hinanden nærliggende Byer, saa godt som fuldstændigt ophørte. Først efter 1893, da Telegrafvæsenet begyndte at etablere Statstelefonanlæg til mellemrigsk og mellembys Samtaleudveksling, indtraadte der gun- stigere Forhold, idet disse Anlæg bleve benyttede i stadigt stigende Omfang. Da tilmed Driftsudgiften ved Betjeningen af Statstelefon- anlæggene er forholdsvis ringe, idet den er forenet med Telegraf- tjenesten ved alle Stationer undtagen Kjøbenhavn, blev det finan- sielle Resultat særdeles gunstigt, hvorved Underskuddet forringedes i høj Grad; Finansaaret 1902—03 bragte endog et Overskud af ca. 38,000 Kr. Vel vil Telegrafvæsenets Lønningslov af 1902 foreløbigt paa ny bevirke et Underskud, da Lønningsforbedringen efter denne Lov navnlig kommer de Klasser til gode, som omfatte det største Antal Funktionærer, men det er dog sandsynligt, at den sligende Trafik efterhaanden vil give et gunstigt finansielt Resultat, særligt hvis Telegrafvæsenet maatte blive i Stand til at foretage en rationel, efter de naturlige Forhold afpasset Omordning af Telegram- befordringen. Det danske Telegrafvæsen er for øvrigt ikke det eneste, der giver Underskud. Det samme er Tilfældet i de fleste andre Lande, hvor Bestræbelserne i en lang Aarrække ere gaaede i Retning af at forskaffe de lavest mulige Telegramtakster, uanset de derved nød- vendiggjorte finansielle Ofre. Efter den internationale Genei alstatistik over alle Landes Telegrafforhold for Aaret 1900 har i de nævnte Aar Belgien haft et Underskud af 456,983 Franks, England af 637,075 Franks, Holland af 2,570,938 Franks og Svejts af 127,982 Franks. Følgende indenlandske Telegramtakster have været gældende: Fra 1. Februar 1854 til 1. August 1857: Uden Hensyn til Afstanden for indtil 25 Ord 1 Rbd. (2 Kr.), for over 25 Ord indtil 50 Ord 2 Rbd. (4 Kr.), for over 50 Ord indtil 100 Ord 3 Rbd. (6 Kr.).