Statstelegrafen 1854-1904

96 TEKNISK UDVIKLING udlægninger, da den dog ikke kunde udføres i selve Sejlløbet, hvor Kablet er mest udsat Skønt man med Erfaringerne fra den første underjordiske Linie »Øresundslinien« for Øje gik over til overalt at benytte overjordiske Linier, var det dog ikke muligt alle Steder at undvære underjordiske Kabler, idet det i Byerne — først og fremmest i Kjøbenhavn — ikke lod sig gøre at føre de mange Traade paa Stænger gennem Gaderne. Man benyttede da Guttaperkakabler, som bleve trukne Kabelhuset i Søndermarken ved Kjøbenhavn. gennem støbte Jernrør for at beskytte Kablerne mod Fugtighed og An- greb af Dyr, og for at man ved Reparationer og Forøgelser af Kab- lerne kunde undgaa de omstændelige og dyre Opgravninger. Saadanne Rørledninger nedlagdes — til Afløsning for Øre- sundsliniens Kabler — første Gang i Kjøbenhavn 1865—66, nemlig fra Ho- vedstationen til Nørre- voldgade; de forlænge- des i 1878 til Jernbanens Terræn ved Gyldenløvesgade og bleve i 1880 førte videre langs Banen til Kabelhuset ved Vodroffsvej. Nettet udvidedes efter samme System i 1883 med Ledninger til Børsen (hvortil der dog allerede i 1861 var blevet nedlagt et 4-ledet Kabel af ældre Type) og Nikolaj Taarn (Tidssignalet), og i 1891 med ny Hovedledninger ad Vesterbro- gade til Søndermarken. Ved den seneste Udvidelse i Kjøbenhavn, nemlig ved Anlæggelsen af Hovedledningerne til Østerbros Bane- gaard i 1898, benyttede man dog ikke Rør, men jernarmerede Okonitkabler nedlagte direkte i Jorden ligesom i den første Tid,