Statstelegrafen 1854-1904

PERSONALET 111 bevirker, at der kan holdes 2 Cyklebude for omtrent samme Beløb som det, der medgaar til Lønningen af et enkelt voksent Bud. Gykle- budene antages til Tjeneste paa tre Aar, men enkelte afskediges dog først af Tjenesten ved Værnepligtsalderen. Efter endt Militærtjeneste have de fortrinsvis Adgang til Ansættelse i Statsbanernes Underklasser. Den første Embedsmand, der — bortset fra Personalet ved den optiske Telegraf — blev ansat ved det danske Telegrafvæsen var tidligere Justerrriester i Kjøbenhavn, cand. polyt. Peter Christian Frederik Faber, der fra 1. September 1852 blev konstitueret som »administrerende Direktør for den electromagnetiske Telegraph- linie«. Da denne Linie imidlertid paa dette Tidspunkt kun eksisterede paa Papiret, blev det først i Løbet af Aaret 1853, at Faber, hvis Lønning var 2,000 Rbd., kom i Virksomhed som Telegrafdirektør, ligesom det ogsaa var i dette Aar, at de første Telegraf bestyrere, Telegrafassistenter og Telegrafister bleve ansatte. Lønningerne vare ikke den Gang fastsatte ved nogen særlig Lov, men bleve bevilgede paa Finanslovene under Hensyn til Korre- spondancens Omfang og Personalets Forhold og Anciennitet, ligesom den økonomiske Situation i det hele taget havde nogen Indflydelse paa Personalets Lønningsforhold. Imidlertid havde man allerede inden Telegrafliniens Aabning paatænkt at søge Telegrafpersonalets Lønningsforhold ordnede ved Lov. Saaledes indstillede Telegrafdirektøren under 9. Juli 1853 til Generalpostdirektøren, at man med Hensyn til Telegrafpersonalets Lønninger skulde følge de i Loven af 27. Januar 1852 for Post- væsenet fastsatte Bestemmelser. I Henhold til denne skulde alle Bestillingsmænd med en Lønning af 600 Rbd. og derover have kongelig Udnævnelse og Pensionsret, medens kun Halvdelen af det Antal Bestillingsmænd, der vare lønnede med 300—500 Rbd. skulde have kongelig Udnævnelse, og kun for saa vidt de havde en Tjeneste- tid af 10 Aar eller derover.