Statstelegrafen 1854-1904

114 PERSONALET 200 til 1,000 Rbd. aarlig, ikke vare bievne forhøjede siden 1853. Den Forhøjelse, man bad om, androg ca. 6,000 Rbd. og vilde for de enkelte medføre Forhøjelser fra 20 til 80 Rbd. Først i Juni 1867 modtog Personalet Svar paa dette Andragende. I Svaret fremhævedes det, at Overbestyrelsen »paa Grund af Telegraf- væsenets slette Status ikke havde ment at kunne indstille Personalet til Delagtiggørelse i den almindelige Lønforbedring«, men havde søgt og paa Finansloven faaet bevilget 6,000 Rbd. til Lønnings- forbedring. Med Hensyn til Fordelingen bemærkedes det, at Løn- ninger af 600 Rbd. og derunder skulde have 10 % Tillæg og højere Lønninger desuden 5 % af det overskydende over 600 Rbd. Denne Lønningsforhøjelse beholdt Personalet, indtil den første oidinære Lønningslov blev vedtaget i Juli 1870. I 1867 havde »Commissionen til Udarbeidelse af Forslag til de forskellige Gagelove, der ville være at forelægge den først sammen- trædende ordinaire Rigsdag« udarbejdet et Forslag til Lønningslov for Telegrafvæsenet. Paa dette Tidspunkt besørgedes Telegrafvæsenets Bestyrelse for- uden af Telegrafdirektøren, der lønnedes med 2,800 Rbd., af Chefen for Bogholder- og Revisionskontoret, hvis Lønning var 1,400 Rbd., Sekretæren, der lønnedes med 600 Rbd. og Materialforvalteren, der lønnedes med 800 Rbd. Det tekniske Tilsyn og Liniernes Anlæg- gelse besørgedes af 2 Telegrafingeniører, hver med en Lønning af 1,100 Rbd. I en lang Betænkning udtalte Kommissionen bl. a., at dette Apparat var for stort efter Forretningernes Omfang, »navnlig efter at Anlægene væsentligt ere fuldførte, og der kun er Tale om den egentlige Drift med Vedligeholdelse og mulig Udvidelse af de be- staaende Anlæg«. Man fandt det rimeligt at henlægge Telegrafvæsenets Bestyrelse mere direkte under Postvæsenets Overledelse og indordne den som et udadtil mere selvstændigt Kontor under Postbestyrelsen, saa- ledes at Telegrafdirektørembedet ved Embedsledighed ombyttedes med Kontorchefsposten for det nævnte Kontor.